Masser af mælkeprøver stopper smitten

Læs Kvægdyrlæge Torben Bennedsgaards artikel

Hos Anders Langdahl bliver der taget masser mælkeprøver. Køer smittet med Stafyloccus aureus flyttes til en særlig gruppe, der malkes sidst.

I løbet af et år har det næsten udryddet Staf. aureus i besætningen og sænket celletallet.

I efteråret 2016 var celletallet på himmelflugt hos Anders Langdahl i Himmerland. Umiddelbart rettede mistanken sig mod båsehygiejnen, da de fleste yverbetændelser viste Streptococcus uberis ved dyrkning. Men trods behandling af de akutte yverbetændelser faldt celletallet ikke.

En kritisk gennemgang af goldprøveresultaterne viste. at de fleste celletalskøer var positive for Staf. aureus.
I modsætning til de akutte uberis-yverbetændelser var det kun få af køerne med Staf. aureus, der havde vist tydelig yverbetændelse. Til gengæld stod disse køer med forhøjet celletal i lang tid.

Smitten skal stoppes

Jeg blev inddraget i besætningens problemer for at lave en handlingsplan for yversundheden. En gennemgang af celletalslisten viste, at problemerne startede, når køerne startede anden laktation. Forklaringen var ligetil: Førstekalvs gik i et separat hold og blev derfor kun udsat for meget lidt smitte fra de ældre køer. Til gengæld mødte de et massivt smittetryk, når de rykkede over il de ældre køer.

Problemstillingen er sådan set klassisk. Kun få besætninger har et separat hold til smittede køer, og derfor får Staf. aureus lov til at brede sig fra de ældre til de yngre køer. En typisk aureus-ko kan forventes at smitte to til tre nye køer i løbet af en laktation.

En ny gruppe i stalden

Det vigtigste på p en løsning var derfor at etablere en gruppe for de smittede køer, så de kunne malkes til sidst.
I første omgang syntes dette som en umulighed. Skulle førstekælverholdet ofrestil fordel for et hold med smittede køer? Det ville sandsynligvis påvirke ydelsen negativt.
Anders gik i tænkeboks, men nåede frem til, at det nok kunne lade sig gøre med et par nye låger og en ektra arbejdsindsats. Forudsætningen for, at det ville være besværet værd, var dog, at holdet med smittede køer ikke blev for stort og, at det kun skulle være i en begrænset periode.

On farm culture

Det første skridt på vejen var at finde de smittede køer. Staf. aureus kan ikke blot give stille skjulte infektioner. Nogle af de smittede køer kan i perioder udskille meget få bakterier. Det kan gøre det svært at finde alle de smittede køer med en enkelt mælkeprøver og dermed også dyrt at finde de smittede køer.
Løsningen blev at etablere et lille laboratorium i staldkontoret. At finde aureus-køer, der måske kun udskiller, er imidlertid mere krævende end at finde bakterier i en kirtelprøve fra en ko med akut mastitis, hvor der kan være millioner af bakterier. Løsningen blev derfor at bruge specialplader, hvor de fleste bakterier ikke kunne vokse, og hvor Staf. aureus var meget tydelige.

Der skal ofte prøves et par forskellige plader, før man finder en, hvor besætningens problem-bakterier skiller sig tydeligt ud.
Anders og hans malkere skulle også lære at udtage de renest mulige prøver, så resultaterne kunne blive så gode som muligt.
I starten blev tvivlsomme resultater tjekket i laboratoriet hos Dyrlægerne Himmerland Kvæg, og goldprøverne blev fortsat testet med PCR som en ekstra sikkerhed.

Hver tredje ko var smittet

Resultaterne af de første resultater var skræmmende. Hver tredje ko var smittet. Det var derfor klart, at problemet ikke bare kunne løses ved at behandle eller udsætte de smittede køer.
Løsningen blev at satse på goldbehandling af de smittede køer og så tage gentagne prøver efter kælvning. Planen var, at køer der rensede sig selv fra smitten i løbet af goldperioden, skulle flyttes tilbage til det rene hold af ældre køer. De skulle dog følges med flere mælkeprøver for at sikre, at de virkelig var blevet smittefri.
Normalt vil man helt undgå at flytte tidligere smittede køer tilbage til de rene køer. Men antallet af smittede køer i længere tid gjorde, at der blev gået på kompromis på dette område.

Succes med goldbehandling

Godt et år efter de første prøver går der nu godt frem aureus-køer i det smittede hold. De første 74 køer, der blev fundet smittet, har fået følgeskab af yderligere 20 køer, der enten var golde, da de første prøver blev taget eller blev smittet senere. 25 af de oprindeligt smittede køer blev løbende udsat uden, at der blev taget opfølgende prøver. Men alle har fået taget en til otte prøver uden, at der er fundet Staf. aureus.

Resultaterne er løbende blevet indtastet i DMS, så det er muligt at følge smitten i besætningen. Ca. 80 % af de smittede køer har renset sig i løbet af goldperioden efter goldbehandling, og kun enkelte er blevet smittet igen.

Andelen af køer, der starter en laktation med et nyt forhøjet celletal, er nu nede under 10 procent for de ældre køer. Før var det omkring de 30 procent.

Gode rutiner skaber gode resultater

  • Forudsætningen for at kunne aflæse mælkeprøver nemt og sikkert er, at prøven er udtaget så sterilt som muligt. For at undgå at forstyrre malkningen for meget og have ordentlig tid til at udtage prøverne, er der hver torsdag to malkere i malkestalden i stedet for en. Denne dag udtages de prøver, der ikke er akutte, og samtidig udvælges køer, der skal tages fra til klovpleje den følgende mandag.

  • Når yveret rengøres før prøveudtagning, rengøres og desinficeres først de fjerneste patter og derefter de nærmeste. Derefter udtages først prøve fra de nærmeste patter og derefter de fjerneste. På den måde undgås de, at malkeren forurener de netop desinficerede patter.

  • Ifølge Anders Langdahl er de efterhånden blevet så gode til at udtage mælkeprøverne sterilt, at der ofte ikke er en eneste bakterie på pladerne, hvis koen ikke er smittet, selv om der er tale om en samleprøve fra fire kirtler.