Færre kalve dør

Fremgang: Kurven over kalvedødelighed er knækket og er nu på vej ned. Skal den gode udvikling fortsætte, skal der på den enkelte bedrift være fokus på kalvenes sundhed.

Godt med ren og tør strøelse er med til at holde kalven sund. Som tommelfingerregel skal der være strøet op, så dine knæ ikke bliver fugtige, når du kravler rundt i kalveboksen.
Godt med ren og tør strøelse er med til at holde kalven sund. Som tommelfingerregel skal der være strøet op, så dine knæ ikke bliver fugtige, når du kravler rundt i kalveboksen.

Artikel af kvægdyrlæge Michael Graves Kristensen, Dyrlægerne Himmerland Kvæg

De seneste tre år er dødeligheden blandt kalve gået ned. I jerseybesætninger lå kalvenes dødelighed tidligere på 12 til 16 procent om vinteren og på 5-7 procent om sommeren. Efter 2013 er tallene faldet jævnt, så vinter-dødeligheden nu er nede på 7 procent. Også sommer-dødeligheden er faldet. Samme positive udvikling ser vi hos kalve fra store racer, men her har udsvingene ikke været så store.
Der er stor forskel på dødeligheden racerne imellem. Men fælles for dem alle er, at risikoen for død er størst, hvis kalven fødes om vinteren. Flest kalve dør omkring årsskiftet og færrest om sommeren.
Der er adskillige etiske, økonomiske, psykologiske og arbejdsmæssige grunde til at arbejde for, at kalvenes dødelighed kommer endnu længere ned.
For eksempel stiger den arbejdsmæssige belastning ved pasning af de mælkefodrede kalve markant, når en stor del af dem har behandlingskrævende og i værste fald dødelig diarre. Hvis man kan agere proaktivt og minimere diarre, vil det frigøre arbejdsmæssige ressourcer og højne arbejdsmoralen på bedriften.
Som Ninna Westphael fra Dyrlæger & Ko skrev i Kvæg august 2017, grundlægges god holdbarhed tidligt i kviens liv. Det er derfor vigtigt at give kalven den bedst mulige start på livet.

Fem faktorer påvirker
For at gøre noget ved kalvedødeligheden, skal vi først se på, hvad der påvirker dødeligheden. Det er:
  • Råmælkstildeling, kvantitet/kvalitet/tidspunkt
  • Sygdomsniveau, Cryptosporidier/Salmonella/Rota- og Coronavirus
  • Fodringsniveau, herunder kompensering for øget behov ved koldt vejr
  • Pasningsniveau, herunder strøelse
  • Kompensering for kulde/fugt/træk ved brug af kalvedækner.
På alle fem områder har vi kunnet se en god udvikling de seneste år, samtidig med kalvedødeligheden er faldet.

Gode tiltag
Råmælkstildelingen er de fleste steder blev sat i system gennem brug af Calvex eller andre tilsvarende systemer, til gavn for kalvene.
Cryptosporidier har der de seneste år været stor fokus på. Fra 2008/2009 til 2010/2011 blev der brugt dobbelt så meget medicin til behandling af Cryptosporidier, og igen en fordobling fra 2010/2011 til 2013/2014.
Tilsvarende er forbruget at vaccine mod Rota- og Coronavirus ligeledes fordoblet i perioden fra 2008/2009 til 2013/2014.
Antallet af Salmonella Dublin besætninger i status 2 og status 3 er nedadgående. Men da der stadig er mange store besætninger i status 2, er andelen af kalve, der er født i status 1 besætninger, ikke steget markant i perioden.
Seges har de seneste år anbefalet en mere intensiv mælkefodring i kolde perioder; dette falder godt i tråd med de amerikanske anbefalinger fra 2001.

Mere forebyggelse
Pasningsniveauet er ligeledes blevet meget bedre mange steder. Kalvene strøes, så kalven ligger lunt og tørt. Som tommelfingerregel skal den være strøet op, så knæene ikke bliver fugtige, når passeren eller dyrlægen kravler rundt inde i kalveboksen.
Brugen af kalvedækner har taget meget fart de seneste fire til fem år. I kolde perioder isolerer dækkenet kalven, som når vi bruger en termokedeldragt; samtidig reduceres generne ved træk. Hvis kalveboksen ikke er strøet tilstrækkeligt op, isolerer dækkenet for varmetab til underlaget, så energitabet reduceres.
I min optik er det indførelsen af kalvedækner og øget mælketildeling, der har haft den største betydning, men også en forbedret diagnostik og metafylaktisk behandling af Cryptosporidier og Rota- og Coronavirus kan have haft positiv betydning. Hvis du er en af dem, hvor kurven er knækket, så skal du bare fortsætte, som du gør nu.

Vær proaktiv
Hvis du stadig har problemer, så bør du allerede nu være proaktiv og købe kalvedækner til alle kalve under tre uger. Det gælder specielt, hvis kalvene opstaldes udendørs, eller hvis boksene ikke er strøet op, så de kan bestå knæprøven. Ligeledes bør du få undersøgt kalvediarreerne for infektionssygdomme, så behandling kan påbegyndes, før kalven får diarre.
Seges’ anbefalinger for fodring bør ligeledes følges. Hvis du vil have et retvisende billede af fodringen, så kan du gå ind på www.kvaeghim.dk. Her vil jeg lægge et fodringsprogram op, som er baseret på de amerikanske normer fra 2001, så du kan sammenligne fodringsniveau og tilvækst ved forskellige temperaturer.

Toppen af isbjerget
Kalvedødeligheden er kun toppen af isbjerget. Hvis kalven ikke fodres efter forholdene, men i perioder må bruge protein som energikilde, så er det ikke bare muskelmassen, der forbruges. De antistoffer, som den har fået med råmælken eller selv har produceret, bruges ligeledes til forbrænding og opretholdelse af den normale legemstemperatur.
Det øgede forbrug af antistof-proteiner resulterer altså i et lavere indhold af antistoffer og dermed et dårligere immunforsvar; og dermed reduceres kalvens evne til at bekæmpe luftvejsinfektioner, ringorm med mere.
Det vil sige, at hvis dødeligheden er høj blandt kalvene, er det sandsynligt, at de overlevende kalve har mindre tilvækst inden fravænning og er mere syge end kalve i en besætning med lav dødelighed.

Kurverne viser dødeligheden blandt jerseykalve. Især for kalvene under 30 dage er der stor forskel på vinter- og sommer-dødeligheden. Kilde: Landbrugsinfo.dkKurverne viser dødeligheden blandt jerseykalve. Især for kalvene under 30 dage er der stor forskel på vinter- og sommer-dødeligheden. Kilde: Landbrugsinfo.dkKurverne viser kalvedødeligheden på tværs af alle racer. Siden 2013 er dødeligheden faldet, men en fortsat positiv udvikling kommer ikke af sig selv. Kilde: Landbrugsinfo.dkKurverne viser kalvedødeligheden på tværs af alle racer. Siden 2013 er dødeligheden faldet, men en fortsat positiv udvikling kommer ikke af sig selv. Kilde: Landbrugsinfo.dk