< Tilbage

Store oplevelser fra America’s Dairyland27-11-2018 - 11:38

Læs Ninna Westphaels artikel om turen til Wisconsin, Illinois og Iowa.

 

Artikel bragt i Bovilogisk

 

Turen kort fortalt

Det er altid en fornøjelse af være gæst hos amerikanske farmere. De er gæstfrie, fortællerlystne og så er de bare så stolte af det de laver og ikke mindst, af deres køer. Dyrlægerne Himmerland Kvæg og LMO havde i samarbejde arrangeret studierejsen til USA for danske mælkeproducenter i september 2018.

 

Vi var afsted i godt en uge og oplevede alt, lige fra store flotte køer hos avlsbesætningen Mormann Dairy over til et stort familiebrug med fire fætre og kusiner, som sammen drev Tranel Family Farms med 600 økologiske køer. Mellem de mange faglige aktiviteter var der dog også tid til at se noget af den flotte natur, sejle på Mississippi River og opleve nattelivet i Chicago og Milwaukee. 

 

Sand, sand og atter sand

Alle de farme, vi besøgte, havde sand i sengebåsene. De mange sandstalde i området omkring Mississippi River får deres sand fra udgravning af floden. Der er derfor nem adgang til sand. Sandet var mere groft end det vi bruger; men køerne så absolut ikke ud til at få skader af det grove sand. Båsene var alle steder fyldt godt op med sand.

 

På dybstrøelsesarealerne var det oftest majshalm, som blev brugt. Det hænger sammen med, at de høster en del af deres majs til modenhed og har derfor mulighed for at presse halmen.

Herhjemme har vi stor fokus på belægningsgrad set i forhold til antal sengebåse. De mælkeproducenter, vi besøgte, havde større fokus på areal pr. ko samt ædepladser pr. ko. Gangarealerne og tværgangene er ofte væsentlig bredere end herhjemme. Dernæst er de fleste af staldene med kun to rækker sengebåse, hvor vi ofte har tre rækker sengebåse. Stort set alle farme havde fanggitter ved alle køernes ædepladser.

 

Ventilation og køling af dyrene

De kan bare det der med ventilation i Wisconsin. Kort fortalt så vi to forskellige systemer. Den ene metode er vertikale blæsere, som hænger lavt over køerne. I disse typer stalde hænger der en ventilator for hver 6. til 8. ko. Ved den anden type ventilation er meget store ventilatorer anbragt i hele den ene ende af stalden. Herfra kan de ventilere hele stalden.

 

Staldene har gardiner i siderne; nøjagtig som vi kender fra Danmark. Når det bliver rigtig varmt lukkes siderne, således at ventilatorerne kan have maksimal effekt gennem stalden, og den varme luft ikke trænger ind fra siderne.

 

Ved foderbordet og på opsamlingspladsen er der oftest overbrusningsanlæg. Anlæggene starter i små korte intervaller. Dyrene bliver lige akkurat bliver gjort fugtige, men alt bliver ikke pjasket til i vand. I den uge, vi besøgte området, var der mellem 25 – 30 grader. Det var helt åbenlyst, at køerne søgte efter overbrusningen. Og de nød det.

 

Farmerne forsøger også at tage hensyn til kalvene i sommervarmen. For at sikre maksimal ventilation i enkeltkalvehytterne blev disse løftet op fra jorden af en spand. Spanden blev vendt på hovedet og placeret under den bagerste ende af hytten.

 

Vaccinationsprogrammer

Her er endnu et område, hvor amerikanerne adskiller sig, fra hvad vi er vant til i Danmark. Der bliver vaccineret for væsentlig flere sygdomme. Det hænger sammen med flere forhold. Først og fremmest fordi de vaccinerer mod nogle sygdomme, som vi allerede har udryddet.

 

Det vil simpelthen ikke give mening af vaccinere mod eksempelvis BVD. Dernæst har de i USA nogle vacciner, som ikke fås på det europæiske marked. Til sidst er prisen på vacciner ofte lavere end i Europa.

 

Ifølge de mælkeproducenter vi mødte, så er tendensen, at de begynder at vaccinere mindre og mindre. Én årsag er den lave mælkepris og deraf omkostningsjagt, men også fordi mange af sygdommene kan forebygges på andre måder, end gennem vaccination.

 

Brug af væksthormon

Det har siden starten af 1990’erne været almindeligt at bruge væksthormonet BST i konventionel mælkeproduktion i USA. BST står for Bovine Somatotropin.

Det er et proteinhormon, som også produceres af dyret selv i hypofysen (kirtel placeret under hjernen). BST har været givet primært for at øge mælkeproduktionen (op til 10 – 15 %).

 

BST er tilladt i USA og Australien, men ikke i Europa. Ifølge de mælkeproducenter, vi besøgte, så har et pres fra forbrugerne været med til at reducere brugen af BST markant i USA.

 

Halekupering

En anden praksis, som er på vej ud, er halekupering. Det har i mange år været kutyme at halekupere kviekalvene. Formålet har været renere køer. Alle de mælkeproducenter vi besøgte, var netop stoppet med at halekupere deres kalve – primært på grund af et forbrugerønske.

 

Lucerne og andet grovfoder

Udover græs og majs dyrkede de fleste af mælkeproducenterne også lucerne. Lucernen bliver enten lavet til ensilage eller til lucernehø.

Grovfoder opbevares enten i køresiloer, som vi kender det herhjemmefra eller i Silo-bags. Ved brug af Silo-bags er man fri for at etablere en køresilo. Det er et godt alternativ til markstakke.

 

Ulempen er de forholdsvis store løbende omkostninger, som kommer igen år efter år.

I køresiloerne så vi nogle fantastiske udtagningsteknikker og nogle ekstremt godt komprimerede ensilagestakke. Farmene vi besøgte, havde en fræser, som dagligt påsættes deres læssemaskine.

 

Holdopdeling alle steder

Herhjemme er vi vant til store fuldfodervogne. De fuldfodervogne, vi så, var på mellem 15 – 18 kubikmeter og bedrifterne havde mellem 200 og 700 køer!

 

Det er endnu et godt eksempel, på den fokus, der er på køerne. Det er vigtigere at få blandet alle de rigtige blandinger, end det er at kunne blande et stort læs på en gang. For eksempel oplevede vi ikke én eneste farm, som ikke havde to forskellige goldko-rationer. En far-off og en close-up ration.

Dette er et princip, der først er ved at vinde så småt indpas i Danmark i netop disse år. Dernæst havde alle bedrifter også et nykælverhold. Her gik køerne mellem 4 dage og 3 uger.

 

Celletal i bund og yversundhed i top

Alle de bedrifter, vi besøgte, havde fantastisk lavt celletal. Generelt lå de året rundt på mellem 80.000 – 120.000. Vi oplevede en helt anderledes fokus på mælkekvalitet og yversundhed. Malkestaldene var mange steder små, sammenlignet med danske forhold. Til gengæld blev de udnyttet stort set døgnet rundt, og stod stort set kun stille i forbindelse med vask og vedligehold med mere.

Vi så nogle helt ekstremt rene malkestalde. Ikke kun anlægget, men også vægge, lufte, gulve og så videre var rene.

 

Vi har i Danmark meget at lære når det kommer til malkerutiner. Alle brugte for eksempel pre-skum og after-dyp. Ingen brugte spray. Alle brugte handsker, malker for, rengør patter, rengør pattespids og malker ens. Uanset malker og uanset tidspunkt på dagen og ugen skal hver ko have samme forberedelse og samme ikke mindst samme forberedelsestid.

 

Flere steder blev der taget mælkeprøve af alle nykælvere, uanset celletal og historik. Mælkeprøven blev undersøgt for bakterier og for antibiotikarester. Det er en usædvanlig praksis set med danske øjne. Hvis en mælkeprøve viser Staphylococcus aureus eller Mycoplasma bliver køerne malket separat. Dette gøres for at mindske smittepres.

E. Coli yverbetændelser forebygges mange steder ved blandt andet vaccination.  

 

Amerikansk kvægavl – fortid og nutid

Amerikansk kvægavl var for år tilbage primært baseret på ydelse og eksteriør. Det gav nogle åbenlyse fordele, men bestemt også nogle ulemper. Det har ændret sig meget, og mange amerikanske mælkeproducenter har i dag et anderledes syn på avlen. Dette afspejles blandt andet i det amerikanske totalindeks, kaldet TPI. Her vægtes de sundhedsmæssige egenskaber som yversundhed og frugtbarhed temmelig højt. Dette gør, at det amerikanske TPI og det nordiske NTM langt hen ad vejen ligner hinanden.

< Tilbage