< Tilbage

Læs Kvægfagdyrlæge Helle Christensens artikel23-10-2017 - 08:41

Pink Eye er ikke længere kun et problem hos dyr på græs

 

Hvis din besætning rammes af øjensygdommen Pink Eye er det vigtigt at få udtaget de rigtige prøver, da vaccination kan være en mulighed.

Øjensygdommen Pink Eye har været kendt i mange år som et problem hos kvier ude på græs i sensommeren. De seneste 3-4 år har sygdommen bredt sig, og har samtidig ændret sig til at være et helårsproblem. En ny art af den bakterie, som fremkalder Pink Eye har været kendt i USA gennem flere år, og er nu også fundet i Danmark. Med de voksende krav til at nedbringe erhvervets forbrug af antibiotika, bliver vaccinationsprogrammer til stadighed mere aktuelle. Særligt udfordret er økologer med kravene om kalve på græs fra 4 måneders alderen, og max 3 behandlinger af et dyr om året. Med lidt benarbejde kan vaccine skaffes hjem fra USA, men den virker ikke mod begge typer af sygdommen.

 

Hvad er Pink Eye?

Pink Eye (Smitsom Øjenbetændelse) er den mest almindelige øjensygdom hos kvæg og kendes verden over. Sygdommen skyldes infektion med bakterien Moraxella Bovis. Denne bakterie sætter sig fast på hornhinden, og producerer nogle giftstoffer, der kan irritere og ødelægge hornhinden. Hornhindesåret starter typisk midt i øjet og kan i løbet af 2-3 døgn angribe hele hornhinden, der bliver mælkehvid eller gullig. Store mængder tåreflåd dannes, og kan blandes med pus. I de værste tilfælde kan hornhinden gå i stykker, og dyret mister synet permanent. Lidelsen er meget smertevoldende for dyret, og kan blive et velfærdsproblem. Samtidig har den stor økonomisk betydning, da de angrebne dyr æder for lidt.

 

Hvordan smitter det?

Pink Eye opstår pludseligt, og kan hurtigt spredes i flokken. Den rammer oftest kalve og ungdyr men kan også ramme de voksne dyr En række forhold er med til at udvikle eller forværre sygdommen. UV lys, dvs solskin, fluer, tørre og støvede omgivelser, plantepollen, lange græsstrå, blæst. Fluerne kan endvidere bringe sygdommen videre fra dyr til dyr, men dyrene kan også smitte hinanden ved direkte kontakt. Samtidig er det vigtigt at vide, at nogle dyr også kan være smittede uden at vise tegn på sygdom, og dermed kan sprede smitten uden man opdager det.

 

Ny bakterie fundet på Læsø

I 2002 isolerede man en ny Moraxella art: Moraxella Bovoculi fra kalve med Pink Eye. Man har dog ikke under laboratorieforhold kunnet vise, at M Bovoculi alene kan give Pink Eye, men bakterien har samme sygdomsfremkaldende egenskaber, som Moraxella Bovis (laver giftstoffer og kan klæbe sig til hornhinden). Denne M Bovoculi kendes i udlandet som ”Winter-Pink Eye” og er vanskeligere at behandle. Moraxella Bovoculi blev påvist i Danmark i sommeren 2013 på Læsø, hvor man havde udsat 3-400 stk Galloway kvæg på et stort engareal i forbindelse med et EU projekt. Sygdommen spredtes herefter til naboindhegningen, da dyrene var brudt gennem et hegn og rendt sammen.

 

Besætningen

  • 330 SDM malkekøer

  • Afgræsning af naturarealer

  • Tiltagende problemer med Pink eye siden 2015

  • Også et vinterproblem

Der begyndte at blive problemer med Pink Eye i besætningen i efteråret 2015. i december tog vi svaberprøver fra 5 dyr, der viste sig at være en blandingsflora af M Bovis og M Bovoculi. Efteråret 2016 blev der hentet en flok kvier hjem fra græs med varierende grader af øjenbetændelse og enkelte dyr, der var blevet blinde. I år er der hele vinteren igennem kommet nye tilfælde til. Det er typisk kalve 4-6 måneder gamle, der smittes, når de flyttes fra fællesbokse til afsnittet med sengebåse. Kigger man rundt i besætningen, har en stor del af ungdyrene små hvide pletter i øjnene. Det er afhelede hornhindesår.

 

Så kom udbinding

Det var med bankende hjerte dyrene blev lukket ud på græs. Alle dyr havde fået fluemiddel hældt på ryggen inden de kom ud, og var tjekket for øjenbetændelse. Alligevel blev jeg kontaktet mindre end 2 uger senere, at den var gal igen. Vi har vel på nuværende tidspunkt sprøjtet ca 30 kvier, og været nødt til at tage de angrebne dyr hjem på stald, så de undgår sollys, indtil hornhinden er helet op igen. Vi har undervejs behandlet med forskellige antibiotika (Penicillin, Tetracyklin, Draxxin) samt smertestillende. Det ser ud til, at valget af antibiotika er knap så vigtigt, det altafgørende er, at man kommer tilstrækkelig tidligt i gang med behandlingen.

 

Vaccination?

Med udsigten til ungdyrene snart skulle på græs, og der på ingen måde var ro på sygdommen, begyndte vi i tidligt forår at arbejde på at få fat i en vaccine. Dianova kan skaffe en vaccine mod Moraxella Bovis hjem fra USA. Man skal dog først søge Lægemiddelstyrelsen om dispensation for indførelse i landet, da vaccinen ikke er lanceret herhjemme. I år er der som noget nyt kommet en vaccine mod M Bovoculi på markedet i USA, men denne har endnu ikke de fornødne godkendelser til at kunne komme i betragtning til mulig import. Dianova har også været i kontakt med et tysk laboratorium for fremstilling af en autovaccine, men det viste sig, de ikke havde erfaring med Moraxella. Vi har netop indsendt prøver igen for at starte vaccination, hvis der fortsat er Moraxella Bovis i prøverne også vel vidende, at vaccinen kun vil dække delvist. Det er dog fortsat min klare overbevisning, at man ikke får succes med vaccination med mindre der er helt styr på smittespredningen i besætningen.

 

Forebyggende tiltag

  • Isoler syge dyr fra raske

  • Tag dyrene hjem fra marken, sollys forværrer symptomerne

  • Forebyg mod fluer

  • På stald: undgå støv, obs. Strømaskiner

  • Hurtig igangsat behandling altafgørende

  • Øjensvaberprøver (kulsvaber) til artsbestemmelse

  • Vaccination muligt mod Moraxella Bovis

< Tilbage