< Tilbage

Klebsiella gemte sig i både strøelse og yver18-10-2016 - 11:21

Læs Torben Bennedsgaards artiklel om Klebsiella.

Artiklen har været bragt i Magasinet Kvæg Oktober 2016

Et forsøg med spagnum i båsene endte i store mastitis-problemer og døde køer. Selv om spagnummen blev fjernet fortsatte problemerne, indtil de raske smittede køer blev fundet og sat ud.

 

Kokomfort har stor betydning for mælkeproducent Bjørn Borup på Mysagergaard ved Nibe. Han har derfor valgt at sætte bagkant på sengebåsene for at kunne tilbyde køerne et blødt leje. Og da han fik et tilbud om spagnum som strøelse til en fornuftig pris, sagde han ja tak og gik bort fra at strø med halm og kalk.

Den første vinter med spagnum gik rimeligt, selv om der var enkelte tilfælde af Klebsiella mastitis.

Men i sommers ændrede billedet sig fuldstændigt. Den ene ko efter den anden gik ned med mastitis. Især besætningens højtydende og letmalkede køer blev ramt. I løbet af en måned døde tre køer og syv blev udsat med voldsomt nedsat ydelse efter at have overlevet i første omgang.

Dyrkning af mælkeprøver hos Dyrlægerne Himmerland Kvæg viste Klebsiella. Flere af Klebsiella-bakterierne var resistente for adskillige antibiotika, og selv når det anvendte antibiotika burde virke, udviklede sygdommen sig alvorligt.

 

Udskiftning af spagnum hjalp ikke

Belært af erfaringen fra sidste vinter blev der hurtigt truffet beslutning om at fjerne spagnummen fra båsene. Valget faldt i stedet på varmebehandlet fintsnittet hvedehalm. De alvorlige Klebsiella yverbetændelser forsvandt dog ikke helt, og efter kort tid syntes situationen at være lige så slem som før.

- Det var efterhånden en belastning at komme ud i stalden til malkning, fortæller Bjørn Borup.

- Jeg frygtede hver gang at finde endnu en ko med en dødelig yverbetændelse.

 

Nye øjne på problemet

For at finde en løsning valgte Bjørn i samråd med hans besætningsdyrlæge at få nye øjne på problemet. Hos Dyrlægerne Himmerland Kvæg satser vi på en høj grad af specialisering. Som den senest ansatte har jeg næsten 15 års erfaring fra forskning i mastitis med i bagagen og denne viden bliver nu omsat til praktiske løsninger i besætninger med mastitisproblemer.

Det første besøg i besætningen afslørede flere skjulte udfordringer. De tilsyneladende tørre og velstrøede båse skjulte under de øverste tørre centimeter områder af fugtig strøelse. Trods daglige nedskrabninger lykkedes det ikke at få denne nederste fugtige og sammentrykkede strøelse ud af båsene. Ved besøget blev der udtaget prøver af båsematerialet, og de viste vækst af Klebsiella bakterier.

Selv om Klebsiella vokser godt i fugtige båse er det dog ikke altid det største problem. I nogle besætninger ses køer med skjulte infektioner. Disse køer kan smitte både ved malkning og ved at sprede bakterier som siden vokser i båsene. Jeg anbefalede derfor, at der blev udtaget mælkeprøver af alle celletalskøer, så en PCR-test kunne afsløre om der var raske smittebærere.

 

Fortsat Klebsiella i båsene

Allerede dagen efter besøget blev båsene renset ud, og ny strøelse iblandet kalk og hydratkalk blev kørt ind.

I de efterfølgende dage syntes der at være kontrol over situationen. Men så vendte problemet tilbage.

Ved et nyt besøg kunne jeg konstatere, at der fortsat var mindre fugtige områder i båsene. Da prøver fra disse områder blev dyrket i laboratoriet, var der massiv vækst af Klebsiella. Test af den friske strøelse viste at den var fri for bakterien. Båsene var fulde af Klebsiella, lige der hvor køernes patter lå. Det pegede på, at en eller flere køer gik rundt i besætningen og spredte smitte. Det hastede nu med at få undersøgt celletalskøerne. Og dette blev straks sat i værk.

Samtidig blev det understreget, at den bagerste meter af båsene skulle tømmes fuldstændig hver dag for at kontrollere smitten i båsene.

 

Den skjulte smittekilde

40 køer med celletal over 200.000 og ni køer, der havde overlevet en Klebsiella mastitis, blev testet med pool prøver. Tre celletalskøer og en tidligere behandlet ko viste sig at udskille Klebsiella. Mælken fra de inficerede kirtler var ikke synligt forandret.

- En af køerne var altid først til malkning. Da resultatet kom, var det pludseligt indlysende, at den kunne have smittet flere køer. Adskillige køer havde fået Klebsiella yverbetændelse på den samme kirtel, fortæller Bjørn Borup.

 

Sand i båsene skal forhindre tilbagefald

De smittede køer blev straks sat ud af besætningen. Herefter har der ikke været flere Klebsiella tilfælde.

Båsene blev i ugerne efter ryddet fuldstændigt indtil en meter fra bagkanten, før ny strøelse blev kørt ind. Det var imidlertid en dyr løsning. Den snittede halm er derfor nu erstattet af sand.

- Lige nu drejer det sig om at få stoppet de alvorlige yverbetændelser. Det håber vi, sandet kan hjælpe os til. Det er dog ikke en varig løsning, da vores gyllesystem ikke vil kunne holde til sand i længden. Når det bliver koldere i vejret, skal vi derfor have fundet en mere permanent løsning, siger Bjørn.

Han efterlyser mere viden om systemer, der giver køerne den gode komfort, som han oplevede med spagnum i båsene, men uden de alvorlige bivirkninger. Samtidig skal det naturligvis være en økonomisk fornuftig løsning.

- Hvis båsene skal tømmes fuldstændig i den bagerste meter hver dag, bliver det alt for dyrt at bruge varmebehandlet halm og de andre forarbejdede produkter. Blandt andet fordi vores sengebåse har bagkant og ikke kan nøjes med et tyndt lag strøelse. Men lige nu drejer det sig om at få ro på, siger Bjørn.

 

Spagnum af dårlig kvalitet

Der er stor risiko for at vi kommer til at se flere tilfælde af alvorlige Klebsiella problemer i fremtiden.

Der eksperimenteres meget med båsematerialer for at finde billige og komfortable løsninger. Klebsiellas rolle i naturen er at nedbryde dødt træ. Derfor er det ikke underligt, at bakterien vokser godt i strøelse som savsmuld, spagnum, fint snittet halm og gyllefibre.

I udlandet er erfaringen at spagnum kan bruges med succes, hvis det er af god kvalitet. Det vil sige med en lav pH og uden iblandet jord. Båsene skal desuden holdes lige så rene som båse med halm, for båse med gødningsrester mister hurtigt den lave pH, der beskytter mod vækst af bakterierne.

God spagnum har en ph på 3,5-4. I Bjørns tilfælde havde spagnummen en ph på 5,5. Dette har sandsynligvis bidraget til en hurtig fremvækst af bakterierne.

At problemet var så svært at løse, skyldtes dog de skjulte infektioner hos køerne. Uden mælkeprøverne ville vi sikkert fortsat have haft et Klebsiella problem i besætningen,

< Tilbage