< Tilbage

Sanering for Salmonella dublin er svært, men ikke umuligt22-08-2016 - 09:51

Læs Kirsten Borups artikel om Salmonella dublin, der har været bragt i Magasinet Kvæg august 2016

De fleste kender anbefalingerne omkring god hygiejne, når det gælder sanering for Salmonella dublin, men det kan være små forandringer, der afgør om saneringen bliver en succes

 

Af kvægdyrlæge Kirsten Jepsen Borup, Dyrlægerne Himmerland Kvæg, medlem af Dyrlæger & Ko

 

Trods flere års saneringskampagne og stramning af reglerne for besætninger i niveau 2 og 3, er det i en del besætninger forsat en udfordring at komme af med Salmonella Dublin. Det er dog ikke umuligt, hvis man er opmærksom på alle detaljer og små steder, der kan fungere som gemmesteder og smitteveje for bakterien.

Salmonella Dublin er en zoonose; det vil sige en sygdom, som kan overføres fra dyr til mennesker. Desuden giver sygdommen økonomiske tab, bl.a. i form af ydelsesnedgang, og hos kvæg kan den forårsage lungebetændelse, blodig diarré og utrivelige kalve.

Det er baggrunden for, at der i 2007 blev sat en national saneringskampagne i gang. Formålet er at udrydde Salmonella Dublin i Danmark inden udgangen af 2016.

 

Flere års indsats

Besætningen hos Anders Vadsholt i Vesthimmerland (I/S Vadsholt) er et eksempel på, hvor stor en udfordring det kan være at komme af med Salmonella Dublin, og hvordan man skal helt ned i de små detaljer for at bekæmpe bakterien.

I flere år har Salmonella været et indsatsområde hos I/S Vadsholt, og alligevel er det endnu ikke lykkedes at bringe besætningen i niveau 1. De seneste par år har tankmælkstiteren ligget mellem 40 og 80 ODC % uden en klar nedadgående tendens.

I 2012 blev en ny løsdriftsstald til godt 450 køer indviet med malkecenter og sand i sengebåsene. I den forbindelse blev køerne fra Anders’ og Anders’ fars besætninger lagt sammen, og desuden blev der indkøbt ca. 30 køer og 70 kvier. Alle indkøbte dyr var fra niveau 1 besætninger, men begge oprindelsesbesætninger var i niveau 2. Siden er der ikke indkøbt dyr.

 

Alt gennemgået

I 2016 blev det besluttet at gøre en endnu mere målrettet indsats for at komme af med Salmonella Dublin hos Anders Vadsholt, og alle opstaldningsområder og procedurer blev gennemgået.

Generelt var der en tilfredsstillende hygiejne i besætningen og der var sat en del tiltag i gang med hensyn til smittebeskyttelse; f.eks. støvler og kitler ved indgangen til besætningen. Men vi fandt også flere vigtige faktorer og detaljer, hvor der kunne gøres mere for at stoppe smittespredningen.

Minilæsseren blev et centralt punkt i handlingsplanen. Den bruges til rigtig mange opgaver og kommer i alle staldafsnit på ejendommen. Den bruges bl.a. til at flytte nyfødte kalve fra kælvningsboks til kalvestald, til at skubbe foder ind og til at køre sand ind i sengebåsene.

Dæk og redskaber er ”gode til” at flytte gødning og dermed bære smitten rundt, så den skal vaskes mellem opgaverne.

”Det er altafgørende, at det er nemt at få minilæsseren vasket, ellers bliver det ikke gjort”, siger Anders Vadsholt. Altså skal højtryksrenseren stå klar et centralt sted.

 

Kælvningsboksen

De fleste, som har haft Salmonella Dublin i deres kvægbesætning, er klar over, at kælvningsboksen er et højrisikoområde med hensyn til smittespredning.

Der er risiko for smitte mellem ko og kalv, men også mellem de kælvende køer, da udskillelsen af bakterier er stor omkring kælvning, og samtidig er immunforsvaret svækket. Derfor er det også uhensigtsmæssigt at have syge køer i kælvningsboksen.

Hos Anders Vadsholt er der fem kælvningsbokse med faste skillevægge, og der er plads til fire - fem køer i hver boks. Der var et fint strøelsesniveau, rene vandkar, og kalvene blev fjernet inden for tre timer efter fødslen.

 

Det er dog lige så vigtigt, at den person, som fjerner kalven, har rent tøj og rene hænder/handsker, og at kalven transporteres i en ren skovl.

Hos de lidt større kalve blev der lagt vægt på faste skillevægge mellem holdene, og at de altid har rent hø til rådighed, så det undgås, at kalvene æder af strøelsen.

 

 

Husk kvierne

 

Besætninger i niveau 2 skal udtage blodprøver af de 10 yngste dyr over tre måneder hvert kvartal, og hvis én af disse blodprøver har ODC % over 50, skal der udtages gødningsprøver.

 

Herudover kan der frit udtages blodprøver af alle dyr i besætningen uden risiko for at skulle udtage gødningsprøver.

 

Hos Anders Vadsholt har blodprøverne hos tre måneders kalve været rene, men tanktiteren ligger fortsat for højt. Det blev besluttet at udtage blodprøver af de højdrægtige kvier for at kende deres salmonellastatus, og enkelte kvier viste sig at have høje antistofniveauer.

 

Herved blev det muligt at reservere en kælvningsboks til smittede dyr og lade ”rene” kvier kælve for sig. Hos køerne kan man udtage mælkeprøver i forbindelse med ydelseskontrollen og derved nemt få et overblik over de smittede dyr.

 

 

 

Vejen til succes kan være lang

 

Første skridt på vej mod en salmonellafri besætning er rene småkalve, men de skal også forblive rene som både kvier og køer.

 

Kalve, som er født i perioder med højt smittepres, har særlig stor risiko for at være inficerede med Salmonella Dublin og kan give smitten videre, særligt i forbindelse med kælvning. Det kræver derfor vedholdenhed gennem flere år for at komme ud af Salmonella. Men det kan lade sig gøre - også i større besætninger.

 

 

Særlige punkter i handlingsplanen hos I/S Vadsholt

 

  1. Opdeling af kælvningsbokse så ”rene” og smittede dyr kælver hver for sig. Dyr med ukendt status betragtes som inficerede. Kælvekvier undersøges ved hjælp af blodprøver.

  2. Få kalvene hurtigst muligt ud af kælvningsboksen og i en rengjort kalveboks. Sørg for at have rent tøj og rene hænder/handsker ved håndtering af småkalve.

  3. Hav fokus på rengøring af minilæsseren, da den bruges til mange opgaver i besætningen.

  4. Giv de større kalve stråfoder på foderbordet eller i høhække, så de ikke æder af strøelsen.

  5. Få en snak med alle ansatte så de ved, hvorfor det er vigtig at gøre tingene korrekt, og vær selv et godt eksempel.

 

 

 

 

< Tilbage