< Tilbage

Fremskridt i kampen mod Mycoplasma bovis20-06-2016 - 11:40

Læs Preben Bjerres artikel om Mycoplasma bovis.

Den har været bragt i Bovilogisk Tidsskrift juni 2016

 

Fremskridt i kampen mod Mycoplasma bovis  

Stor forskel i de problemer, som Mycoplasma bovis giver i forskellige besætninger.


Seks trin til effektiv bekæmpelse 

For at opnå en effektiv sygdomsbekæmpelse, er der flere trin, vi skal igennem før vi kan komme i mål

 

  • Opdage og forstå der er et proble
  • Finde en effektiv metode til at stille diagnosen
  • Udbredelsen i landet
  • Hvordan spredes sygdommen mellem dyr og besætninger
  • Strategi for test og certificering
  • Overvågning og bekæmpelse

 

Med hensyn til Mycoplasma bovis er vi ved at få en god forståelse af spredning mellem dyr og besætninger, det vil sige at vi er nået til trin 4. Det vil sige, at vi fortsat mangler at fastlægge strategi for testning af dyr og besætninger, samt metoder til overvågning og bekæmpelse i tilfælde af sygdomsudbrud.

 

Svært at stille en diagnose 

Mycoplasma bovis er en speciel bakterie, som er meget svær at dyrke. Den kan for eksempel ikke dyrkes som de bakterier der almindeligvis giver yverbetændelse. For at finde Mycoplasma bovis anvender man blodprøver, som undersøges for antistoffer eller der laves PCR undersøgelse af mælk, ledvæske og lignende. Ved en PCR undersøgelse er det selve bakterien man leder efter.

 

Smitteveje og sygdomstegn 

Mycoplasma bovis kan ikke overleve ret længe i det fri og spredes mellem dyr via aerosoler, savl i drikkekar eller mælk. Når Mycoplasma bovis kommer ind i kroppen, spredes den fra lunger eller tarmkanal via blodbanen til blandt andet led eller yver.

 

Hos kalvene kan ses øget antal lungebetændelser, kalve med ledbetændelser / tykke ben og kalve med mellemørebetændelse. Alle disse symptomer giver voldsomme smerter, hvorfor kalvene ofte er meget påvirkede.

 

Hos køerne kan der tilsvarende ses ledbetændelse, hvor det især er hævede kodeled, lungebetændelse og yverbetændelse. Ved yverbetændelse er det ofte svært at få effekt af behandling. Ledbetændelse hos køerne er kendetegnet ved at køerne har voldsomme smerter i de led der er angrebet.

 

I tilfælde af udbrud i besætningen skal man undgå at sprede smitten yderligere ved at undgå flytninger af raske dyr samt isolere / fjerne syge dyr til en boks for sig selv.

 

Da smitten kan overføres via savl skal drikkekar og fodertrug rengøres hyppigt, bedst med sæbe for at fjerne den biofilm, der sætter sig på overfladerne.

 

Årsager til øget risiko 

Stigende besætningsstørrelser giver en øget risiko, da antallet af mulige smitteveje øges, jo flere dyr der samles i samme besætning. Mange dyr kræver flere medarbejdere og det kan potentielt øge risikoen for at arbejdsrutinerne gøres forskelligt, hvilket øger stressniveaue. Flere køer i samme kælvningsboks giver øget smitterisiko og øget stress. Flere aldersgrupper samlet og manglende sektionering øger risikoen for spredning og opformering. Manglende brug af sygeboks til køer har samme effekt.

 

Fra de undersøgelser er det vist, at Mycoplasma bovis udbrud klinger af efter nogen tid når besætningens immunitet er steget. Efter 18 uger er 50 % af besætningerne tilbage i normal gænge, og det er typisk for besætninger, som har problemer i længere tid, at der flyttes dyr rundt mellem de forskellige besætninger.

 

Køer måtte aflives 

Mælkeproducent Per Warming, Aars oplevede i efteråret 2014 et udbrud af Mycoplasma bovis.

 

Vi havde i starten af oktober 2014 nogle køer med ledbetændelse, som vi ellers aldrig ser, fortæller Per Warming. Efter anvisning fra besætningsdyrlæge Anders Bundgaard, Dyrlægerne Himmerland Kvæg, blev køerne sat i behandling – men uden særlig effekt.

 

Nogle få dage senere kom en ko, som fik en uhelbredelig yverbetændelse. Der blev indsendt mælkeprøve fra koen, som viste sig at være positiv for Mycoplasma bovis. Efterfølgende blev køerne med ledbetændelse testet ved blodprøver og isoleret i sygebokse. Efter aftale med forsikringen, blev de syge køer dog relativt hurtigt aflivet.

 

Da udbruddet startede var antistofniveauet i tankmælken meget lavt, men cirka en måned efter de første syge køer blev opdaget, var tallet steget til over det dobbelte. Regelmæssige tankmælksprøver for antistoffer blev udtaget indtil langt ind i 2015, og tallene er nu igen langt nede. Ifølge besætningsdyrlæge Anders Bundgaard, Dyrlægerne Himmerland Kvæg, så var der på intet tidspunkt symptomer på smitte ved kalvene. Anders udtaler tillige ”Jeg er overbevidst om, at den klare strategi med isolation og udsætning af klinisk syge dyr, har været med til at begrænse smitten og gøre at udbruddet blev så kortvarigt”.

 

 

 

 

 

Fakta om Per Warming

242 årskøer, 12.000 kg EKM pr årsko, celletal 165.000 i geometrisk gns.

 

 

 

 

 

 

< Tilbage