< Tilbage

Afgoldning20-04-2016 - 11:48

Læs Ninna Westphaels artikel om afgoldning

 

Flere veje til problemløs afgoldning

 

 

 

Afgoldning uden sundheds- eller dyrevelfærdsmæssige problemer er forudsætningen for en optimal goldperiode

 

 

 

Af kvægfagdyrlæge Ninna Westphael, Dyrlægerne Himmerland Kvæg, medlem af Dyrlæger & Ko

 

 

 

Paradigmeskifte i opfattelse af goldperiode

 

Goldperiode opfattes ikke længere som afslutning på én laktation, men derimod som starten på en ny. En problemfri goldperiode er en forudsætning for, at koen får en nem fødsel og efterfølgende slipper for mælkefeber, tilbageholdt efterbyrd, børbetændelse, ketose og venstresidig løbedrejning.

 

En problemfri kælvning og opstart giver i sidste ende højere mælkeydelse, idet grundlaget for hele laktationen bliver lagt indenfor de første par måneder efter kælvning.

 

 

 

Hvad er rigtigt og hvad er forkert

 

Hvordan opnår man så en problemfri afgoldning? Helt overordnet er der ikke nogen strategi, der er rigtig eller forkert. Man skal tage udgangspunkt i den strategi, besætningen allerede bruger, og se på om den fungerer.

 

Fungerer den tilfredsstillende rent arbejdsmæssigt, er køerne fri for yverinfektioner i goldperioden, og starter de tilfredsstillende op efter kælvning, er der ingen grund til at lave noget om.

 

Er der derimod udfordringer med yverbetændelser i goldperioden, infektioner hos nykælvere, stofskiftelidelser omkring afgoldning, mange klovlidelser eller andre problemer, så bør afgoldningsstrategien revurderes.

 

 

 

Hurtig og effektiv afgoldning – ja tak

 

I den ideelle verden vil vi gerne have køerne til at yde maksimalt, lige indtil dagen for afgoldning oprinder. Og på det tidspunkt vil vi gerne have køerne til at standse mælkeproduktionen hurtigst muligt.

 

Hvis ikke koen standser mælkeproduktionen tilpas hurtigt, har vi flere problemer: Fortsat mælkeproduktion giver øget spænding på yveret og dermed risiko for mælkeløb. Når koen har mælkeløb, forlænges tiden, inden hun danner keratinprop i patten. Mælkeløb og manglende keratinprop øger risikoen for yverinfektion og dermed yverbetændelse. Til sidst giver en langstrakt og eventuel problemfyldt afgoldningsfase køerne færre effektive golddage.

 

 

 

Eksempler på afgoldning

 

Høj ydelse omkring afgoldning kan desværre gøre selve afgoldningen vanskelig. Derfor forsøger mange kvægbrugere at få køerne ned i ydelse inden afgoldning. Dette kan gøres ved enten at give køerne noget mindre at æde eller ved at malke køerne sjældnere.

 

I mange tilfælde har disse tiltag desværre ingen nævneværdig effekt på mælkeydelsen hos en senlakterende ko. Til gengæld medfører de ofte en del managementmæssige udfordringer og praktisk besvær.

 

Et andet eksempel på afgoldning over flere dage er brug af separation i et særligt afgoldningshold, kraftig reduceret adgang til foder, og malkning for eksempel hver anden dag, hver 3. malkning eller lignende.

 

Denne metode er ofte rimelig effektiv, men har også nogle negative effekter. Blandt andet bliver selve afgoldningen en langstrakt proces, køerne sultes (nedsat dyrevelfærd), og mange steder er det rent arbejdsmæssigt en tidskrævende og besværlig proces. Til sidst er der stor risiko for stofskifteforstyrrelser på grund af den store foderreduktion. Når vi sulter køerne, øges deres fedtmobilisering. Dette betyder øget NEFA (frie fedtsyrer) i blodet, som igen belaster immunsystemet. Et belastet immunsystem giver øget risiko for yverinfektioner.

 

 

 

Brat afgoldning

 

Ved brat afgoldning forstås en strategi, hvor køerne ikke er forsøgt reduceret i ydelse inden afgoldning, og hvor de flyttes direkte fra de malkende køers hold og over i et regulært goldkohold.

 

Fordelene ved denne strategi er, at der ikke er brug for et afgoldningshold, og at køerne i perioden omkring afgoldning ikke skal malkes med særlige intervaller. Det betyder, at det er en arbejdsbesparende strategi. Dernæst er der kun minimal risiko for fordøjelsesforstyrrelser, fordi køerne på intet tidspunkt sultes, men derimod kommer direkte på goldkoration.

 

Risikoen ved denne metode er som tidligere beskrevet yverspænding, mælkeløb, manglende keratinprop og alt i alt risiko for yverinfektioner. Voldsom yverspænding kan tillige give nedsat dyrevelfærd i form af direkte smerte og ubehag samt markant reduceret liggetid.

 

Den manglende liggetid kan derudover få negative konsekvenser for sundheden i klove og lemmer. Dette skyldes den store vægt, som den højdrægtige ko belaster klove og lemmer med.

 

 

 

Den rigtige strategi kan ændre sig over tid

 

Som nævnt i indledningen er der ikke en enkelt strategi for afgoldning, som er den rigtige i alle besætninger. Og i den enkelte besætning kan det over tid ændre sig, hvilken strategi, der er den rigtige. I mange tilfælde vil der være hjælp og inspiration at hente ved at tage denne diskussion med din Dyrlæger & Ko praksis eller anden dyrlæge.

 

En overvejelse af strategien er ekstra aktuel efter kvoternes bortfald, som på mange bedrifter har ført til en voldsom ydelsesstigning. Der er markant forskel på køer med 15 kg EKM ved afgoldning og køer med 35 kg EKM ved afgoldning.

 

Et eksempel på en velvalgt ændring af afgoldningsstrategien er hos Margit og Poul Henningsens bedrift ved Nibe. Efter i mange år at have goldet køerne på hø og vand i to dage, måtte Poul bøje sig for sin nye fodermester Lasse Ledet, som ikke mente, at dette var den rigtige vej at gå – set ud fra et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv.

 

 

 

Fordøjelse gik i stå

 

”Efter to dage på hø og vand var køernes fordøjelse gået helt i stå, og flere af køerne havde ofte svært ved af komme af med gødningen”, fortæller Lasse Ledet, fodermester ved Margit og Poul Henningsen. I stedet kommer køerne nu direkte fra de malkende køers foder og over på goldkorationen. Praktisk foregår afgoldning ved at køerne trappes ned i kraftfoder, således at de er nede på 0,5 kg fem dage inden planlagt goldning (AMS).

 

Ved afgoldning tages de ud af holdet og over i et afgoldningshold på goldkofoder, hvor de går i to dage, indtil de malkes en sidste gang. Køerne bliver i afgoldningsholdet i fem dage efter sidste malkning. Ved at beholde køerne i afgoldningsholdet, er den daglige overvågning for eventuelle yverproblemer gjort nem. Dernæst monitoreres sengebåsene for mælkeløb.

 

Besætningsdyrlæge Henning Rasmussen fra Dyrlægerne Himmerland Kvæg roser Poul Henningsens skifte i strategi: ”Siden afgoldningsstrategien er blevet ændret, har vi ikke observeret nogen negativ effekt på yversundheden. Der er hverken kommet flere behandlinger eller højere celletal – goldyverbetændelse er ikke et ord Lasse og Poul kender. Til gengæld oplever køerne sandsynligvis en bedre dyrevelfærd”, siger besætningsdyrlægen.

 

 

 

  

 

 

 

 

 

Margit og Poul Henningsen ved Nibe

4 Lely robotter og 265 Holstein køer

12.630 kg EKM pr. årsko

Livsydelse på 32.800 kg EKM

145.000 i geometrisk celletal

Kodødelighed på 3,0 %

 

 

 

 

 

 

< Tilbage