< Tilbage

Kend dine køer og optimér reproduktionen08-01-2016 - 08:02

Læs Anne Nymands artikel om I/S Myrhøjgård

 

 

Kend dine køer og optimér reproduktionen           

 

Selv om der er megen teknik i dagens kvægbrug, kommer man ikke uden om, at man skal kende sine køer.

 

 

 

af Anne Nymand, Kvægfagdyrlæge, Dyrlægerne Himmerland Kvæg, medlem af Dyrlæger & Ko

 

 

 

For nogle år siden opdagede jeg til min store forfærdelse, at der i min datters lærebog i natur og teknik i folkeskolen stod, at dansk mælkeproduktion i dag var blevet en industri, hvor landmanden ikke længere kendte sine køer, og at de havde så meget mælk, at man var nødt til at sætte net på yveret for at holde det oppe.

 

At læse i bogen gav helt igennem det indtryk, at landmanden dybest set var ligeglad med den enkelte ko, bare den gav noget mælk, og så var dyrevelfærd og kæren om det enkelte individ lige meget. Bogen gav også det indtryk, at økologi var det stik modsatte.

 

Der er nok ingen tvivl om, at en landmand i dag bruger færre minutter pr. dag på den enkelte ko i forhold til for 20 år siden, hvor mange køer stod i bindestald. Men det betyder ikke, at han ikke holder øje med dem og bekymrer sig om deres ve og vel.

 

En del teknik kan jo i dag hjælpe med at effektivisere arbejdstiden. Megen af denne teknik gør det muligt at gribe ind, selv før det almindelige øje ville have genkendt et problem, tænk bare på celletalsmåling, individuel mælkemåling, aktivitetsmåling, drøvtygning med mere.

 

Jeg vil i det følgende give et eksempel på en af mange besætninger, hvor teknikken har overtaget en del af det daglige arbejde, men hvor data viser et rigtigt godt eksempel på, at man her har øje for den enkelte ko og dens adfærd og behov.

 

 

 

Kort om I/S Myrhøjgård

 

Besætningen på I/S Myrhøjgård ved Tjele er siden 1990 ejet og passet af Niels Christian Hansen og Niels Ejner Sørensen.

 

Besætningen består af 131 køer i løsdrift og to DeLaval-robotter i styret kotrafik. Køerne malkes i gennemsnit 2,6 gange pr. dag. Ydelsen er på 12.482 kg EKM pr. årsko med et celletal under 200.000.

 

Besætningen har en modul 2 aftale med kvægfagdyrlæge Ninna Westphael, Dyrlægerne Himmerland Kvæg, som kommer hver fjortende dag. I forbindelse med besøgene bliver alle nykælvere undersøgt. Der følges også op på køer, der har været behandlet samt køer, der ikke har vist brunst.

 

En inseminør fra Viking inseminerer kvier og køer, og der bliver drægtighedsundersøgt hver fjortende dag. Der er aktivitetsmåling på køerne.

 

 

 

Fakta om reproduktionen på Myrhøjgård

 

Besætningen har en reproduktionseffektivitet ved køerne på 25 - norm ligger på 11-19. Jeg tog ud i besætningen for at høre nærmere om, hvilke tiltag, der blev gjort for at kunne få så god en reproduktion.

 

Inseminering alene på baggrund af forøget aktivitet vil give lave drægtighedsprocenter, da der vil være en del køer, som ikke reelt er i brunst. Niels Christian Hansen påpegede, at de brugte listen af aktive køer som støtte til at finde de rigtigt tyregale køer.

 

Det var deres erfaring, at de bedste drægtighedsprocenter lå blandt de køer, som blev insemineret relativt tidligt i brunsten, det vil sige ved aktivitet og opspring. Køer i stående brunst om morgenen blødte tit allerede få timer efter, inseminøren havde været der. Brunstobservation foregår mindst fire gange dagligt i forbindelse med, at båsene ordnes, eller nykælvere malkes. Koens nummer noteres i en bog, og hvis man er i tvivl, om koen er i brunst, sættes en parentes omkring, så anden mand kan holde øje med yderligere tegn.

 

Som medlem af Dyrlæger & Ko har vi som dyrlæger mulighed for at følge status på reproduktionen med egne udskrifter. I søjlediagrammet ses på månedlig basis, hvor mange køer, der er med kalv og for eksempel hvor mange køer, der procentvis er klar til at blive løbet. Som det ses, bruges kode 60 (ønskes udsat) ikke. Niels Christian forklarer, at de godt kan finde på at inseminere en ko, der skal slagtes, simpelthen for at få ro. Er de i tvivl om, den skal sættes ud, får den enten en blåhvid eller en ungtyr, og så bliver beslutningen taget senere.

 

 

 

Ikke mange uopdagede brunster

 

Desuden har vi adgang til skemaer, der viser henholdsvis inseminerings- og drægtighedsprocenter gennem de seneste tre måneder (venstre søjle) (se figur1). Søjlen i midten viser, hvordan det stod til i de forrige tre måneder, mens den højre viser året som gennemsnit.

 

Tallene mellem p25 og p75 viser, hvad der er normen i de mange besætninger landet over, der er med i Dyrlæger & Ko´s database. Det betyder, at de besætninger, der har en insemineringsprocent på mere end 49 i gennemsnit, hører til blandt de 25 procent besætninger med flest insemineringer.

 

Fordelen ved at få tallene på kvartalsvis basis er, at vi hurtigere fanger, hvis der opstår problemer med at få køerne med kalv. Niels Ejnar Sørensen udtaler, at dette var baggrunden for, at de nu har flyttet tidspunkt for start inseminering af de ældre køer, da drægtighedsprocenten efter første inseminering blev for lav.

 

 

 

Ifølge Niels Ejnar er den største udfordring at få køerne godt i gang efter kælvning. Infektioner og ketose kan hurtigt få en ko til at tabe sig, og så går der en rum tid, inden koen viser en god brunst og bliver drægtig.

 

Som det fremgår af data fra besætningen, er der ikke mange brunster, der ikke bliver opdaget. Således er 99 procent af mulige brunster ved førstekalvs køerne i de seneste tre måneder blevet fulgt op med en inseminering - norm er mellem 31 og 53 procent. Af disse insemineringer er 55 procent resulteret i en drægtighed - norm er mellem 31 og 45 procent. Dette ville ikke kunne lade sig gøre, hvis ikke man havde et stort kendskab til dyrene i besætningen og kærede sig om deres trivsel.

 

 

 

Bogen er byttet ud med virkeligheden

 

Opfølgning på min indledende historie om læringen i folkeskolen blev, at min gode nabo, mælkeproducent Per Warming, der også havde en datter i samme klasse, tog kontakt til skolens administration og fremover har stået for, at eleverne i syvende klasse kommer ud på hans bedrift og med egne øjne ser, hvordan dagens mælkeproduktion foregår. Forhåbentligt kan dette bidrage til at gøre vores unge mennesker stolte af dansk landbrug.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

< Tilbage