< Tilbage

Jens Kristian Jensen - Stensagergård29-09-2015 - 15:22

Læs Ninna Westphaels artikel om Vejen til god kalvesundhed og lav kalvedødelighed

Kvotefri produktion:

Kalvesundhed i top og kalvedødelighed i bund = Mere mælk

 

Jens Kristian Jensen ved Aars i Himmerland har gennem stor fokus på mælkefodring og hygiejne formået at få en god sundhed og lav dødelighed hos sine kalve

 

Forfatter: Kvægdyrlæge Ninna Westphael, Dyrlægerne Himmerland Kvæg, www.kvaeghim.dk

 

Stort set uændret kalvedødelighed de seneste 15 år i Danmark

Kalvedødeligheden i danske malkekvægsbesætninger er, på trods af flere kampagner iværksat af kvægbranchen og udbredelse af intensive rådgivningsaftaler, kun reduceret med nogle få procentpoints gennem de seneste 15 år. I denne periode har dødeligheden varieret mellem 7,8 % og 9,7 % for kalve i alderen 1 – 180 dage. Dødeligheden er højest blandt jerseykalve. I 2014 var dødeligheden for jersey på 10 %, mens den for RDM og SDM var på henholdsvis 8,1 % og 7,2 %.

 

Branchens mål for kalvedødelighed

Kalvedødeligheden betragtes ofte som en indikator for dyrevelfærd. Landbrug & Fødevarer har et erklæret mål om at reducere kalvedødeligheden til 5,5 % inden udgangen af 2018. Mange besætninger ligger i dag væsentligt over denne grænse.

 

Et utal af fordele ved sunde kalve

Helt basalt bliver sunde kalve til bedre malkekøer. Flere undersøgelser har vist, at kalve, som har været fri for sygdom, producerer væsentlig mere mælk i første laktation, i forhold til kalve, der for eksempel har haft lungebetændelse. Lav kalvedødelighed giver, al andet lige, flere dyr til udskiftning – eller endda mulighed for overskud af kvier og dermed salg af kvier. Sunde kalve giver bedre foderudnyttelse og bedre tilvækst, og dermed mulighed for en lav kælvningsalder. Alt i alt sparede foderdage. Det koster tid og penge at passe og behandle syge kalve. På både den korte og lange bane giver det således økonomiske og tidsbesparende fordele at have sunde kalve. 

 

Vejen til god kalvesundhed og lav dødelighed

Med stigende besætningsstørrelse bliver vigtigheden af gode rutiner ved pasning og fodring af kalve mere og mere aktuel. Dette skyldes blandt andet det stigende smittepres. Jens Kristian Jensen på Stensagergaard i Himmerland valgte i slutningen af 2014 at gøre op med gamle vaner og halve løsninger. Dette indebar blandt andet større fokus på fodring og management af goldkøer og kælvekvier, fokus på råmælkskvalitet og mælkefodring samt et højt hygiejneniveau. Indsatserne bar hurtig frugt og nu er kalvedødeligheden faldet til godt 3 %.

 

Fakta om Stensagergaard

245 årskøer

260 fødte kalve om året

3 % døde kalve i alderen 1 – 180 dage

11.000 kg EKM pr. årsko og celletal på 180.000

 

Det hele starter hos goldkøerne og kælvekvierne

Optimal management og fodring af goldkøer og kælvekvier er en forudsætning for levedygtige kalve og råmælk af god kvalitet og rette mængde. Strategien på Stensagergaard er 8 ugers goldperiode til alle køer. Goldkorationen består af en ”gul ration” med majs, halm, raps, sojaskrå, lidt græs og selvfølgelig en vitamin- og mineralblanding. De sidste 2 uger op til kælvning går alle dyr på dybstrøelse. Kælvekvier og goldkøer i hvert sit hold – primært for at undgå unødig stress hos kælvekvierne. Lige op til kælvning flyttes dyrene til enkeltkælvningsboks. Hensigten er maksimalt et døgn i enkeltboks. Råmælk udmalkes fra den nykælvede kvie eller ko i enkeltboksen, hvorefter det testes og fryses ned. På den måde er det muligt, at sikre råmælk af høj kvalitet. 

 

Råmælk, mælkefodring og fodring af kalve

Hos Jens Kristian Jensen tildeles alle kalve 4 liter råmælk inden de forlader kælvningsboksen. Herefter sættes de straks i enkeltbokse. Den efterfølgende mælkefodring består af mælk fra nykælvere samt mælk fra en enkelt celletalsko og der suppleres op med mælkeerstatning. Ingen antibiotikamælk anvendes til kalvene. Komælk udgør mellem 25 – 30 % og resten er mælkeerstatning. Der anvendes en 60 % skummetmælkserstatning af høj kvalitet. Denne opblandes, så det svarer til 140 g. pr. færdig liter. Efter hver mælkefodring gives straks vand til alle kalve.

 

Kalvenes alder

Mælkefodring

Fodring

Nyfødt

4 liter af høj kvalitet fra råmælksbank (frost)

 

0 – 7 dage

2 * 3 liter

Grønstart Fiber fra 3. levedøgn.

1 – 4 uger

2 * 4 liter

Grønstart Fiber (22 % råprotein).

5 – 9 uger

2 * 4 liter

Grøn Kalvevalse. Fra 8. uge tilbydes også de malkende køers fuldfoder.

10 uger

Fravænning over 1 uge.

Grøn Kalvevalse og de malkende køers fuldfoder.

11 – 12 uger

 

Grøn Kalvevalse og de malkende køers fuldfoder.

13 uger - ½ år

 

De malkende køers fuldfoder.

Tabellen viser Mælkefodring og Fodring af kalve på Stensagergaard

 

Nedbringelse af smittepres – alt ind alt ud princippet

Alle kalve opstaldes de første 4 uger i enkeltbokse. Enkeltboksene er placeret med 8 stk. i hver sektion, i den åbne kalvestald. Ved 4 uger tages inventaret ud, og der opsættes forværk. Det er således kalvene, som bliver, og inventaret der fjernes. Kalvene går i disse fællesbokse til de er 12 uger. Der er faste vægge mellem hver sektion, og ved kun 8 kalve i hvert hold, er smittepresset meget lavt. Mellem hver hold vaskes alt inventar, vægge og gulve. Alle enkeltbokse og fællesbokse strøs 2 – 3 gange ugentligt. Princippet er, at kalvene skal strøs inden ”de trænger”. Kalvene står derfor altid tørt og rent. Alle kalveskåle vaskes med vand dagligt, og med vand og sæbe hver 4. uge. 

 

 

10 sikre generelle råd fra dyrlægen til god kalvesundhed

Optimal management af kælvekvier og goldkøer for at sikre stærke kalve og råmælk af høj kvalitet.

Test af råmælk med Brix refraktometer for at sikre kvaliteten. Opret råmælksbank (frost).

Høj hygiejne ved mælkefodring. Pasteurisering kan være aktuelt.

Ens mælkefodring hver dag. Tørstofmåling kan være aktuelt.

Lav belægningsgrad og rigelig med strøelse for at nedbringe smittepres.

Rengøring af bokse og hytter mellem hvert hold / hver kalv.

Alt ud og alt ind. Syge kalve må ikke sættes ind til raske og yngre kalve. Skal separeres fra.

Håndteringsrækkefølge. Syge kalve håndteres til sidst. Ingen gødning fra ældre dyr til yngre dyr.

Uddanne personale i at observere kalve for tegn på sygdom eller mistrivsel.

Diagnostik ved udfordringer med sygdom.

 

 

< Tilbage