< Tilbage

Mange faktorer påvirker holdbarhed og livsydelse 21-08-2017 - 10:17

Artikel af Ninna Westphael: De senere år er der kommet meget fokus på køernes holdbarhed og livsydelse.

Raunhøj Nixon Pretty, som blev kåret til Miss Danmark i 2007 og 2009, gav 150.000 kg EKM i livsydelse. Hun var et godt eksempel på en ko med godt eksteriør, god holdbarhed og høj livsydelse. Hun afgik i 2016 i en alder af godt 16 år.

 

Af kvægfagdyrlæge Ninna Westphael, Dyrlægerne Himmerland Kvæg. Medlem af Dyrlæger & Ko.

 

Mange fordele ved god holdbarhed


En høj livsydelse kan opnås på flere måder og er afhængig af mange forhold på bedriften.

Der kan være mange fordele ved at beholde køerne længe på bedriften; både praktiske, økonomiske, miljømæssige og etiske. For eksempel falder behovet for opdræt, og miljøbelastningen er mindre ved lav udskiftning end ved høj.

Rigtig mange forhold påvirker køernes alder ved afgang. Avl alene kan kun forklare op til 10 procent. Andre faktorer som fodring, management, staldsystem, sygdomspres og så videre spiller en langt større rolle. Derudover kan strategiske beslutninger om for eksempel udvidelse af besætningen, priser på levedyr, priser på slagtedyr samt over- eller underskud af kvier påvirke, hvor længe den enkelte mælkeproducent beholder sine dyr.

En interessant sammenhæng ses mellem køernes eksteriør og deres holdbarhed. Undersøgelser fra flere lande har vist en markant positiv sammenhæng mellem høj kåring, høj levealder og høj livsydelse.

 

Godt med 30 procent udskiftning


Nyere forskning har vist, at en gennemsnitlig besætning opnår det højeste avlsmæssige niveau ved en udskiftningsprocent omkring 30. For at forstå dette, skal vi se på henholdsvis mødre og fædre for sig.

Ved en høj udskiftning opnår vi en stor effekt af fædrene, idet de tyre, der bliver fædre til kvierne, er bedre. Omvendt opnår vi en stor effekt af mødrene ved lav udskiftningsprocent. Dette skyldes, at vi ved lav udskiftning kan foretage en hårdere udvælgelse af de bedste hundyr, som skal være mødre til næste generation af malkekøer. God holdbarhed behøver således ikke udelukke en avlsmæssige fremgang.

 

Jersey lever længst


I 2016 var det Jersey, som havde den længste gennemsnitlige levealder på 5,0 år, dog stærkt forfulgt af Holstein og RDM med 4,8 år. De sidste mange årtier har den gennemsnitlige levealder for danske malkekøer ikke ændret sig nævneværdigt.

 

Livsydelse kontra livsydelse pr. levedag

En høj livsydelse kan opnås på tre måder:

  • Koen malker meget pr. levedag.

  • Koen malker i mange dage.

  • En kombination af høj livsydelse pr. levedag og mange levedage.

høj livsydelse kan opnås på tre måder:

En høj livsydelse pr. levedag påvirkes af koens livsydelse, alder ved første kælvning og koens levealder. Produktionsmæssigt kan der argumenteres for, at livsydelse pr. levedag er mere relevant end samlet livsydelse. Dette skyldes blandt andet, at alle køer i en besætning - uanset ydelsesniveau - optager en staldplads i systemet. 

 

Årsager til udsætning


I en opgørelse fra 2015 over afgangsårsager hos førstekalvskøer var lav mælkeydelse angivet som årsag til udsætning for 24 procent. På andenpladsen kom lav frugtbarhed og på tredjepladsen klov- og lemmelidelser.

Der er dog mange problemer med brugbarheden af disse oplysninger. For det første er der kun angivet en årsag til afgang for 60 procent af køerne. Dernæst kan for eksempel lav mælkeydelse dække over en række andre problemer. Koen kan være tre-pattet, være blevet for fed inden kælvning på grund af dårlig reproduktion som kvie, have et yver, som ikke passer til robotmalkning og så videre.

I den enkelte besætning kan angivelse af årsager til afgang bruges i arbejdet med at øge køernes holdbarhed. Det er blot vigtigt altid at angive den primære årsag til udsætning.

 

Sand er sagen


En nylig dansk undersøgelse med deltagelse af over 800 besætninger har vist, at den optimale stald for holdbare køer med høj ydelse er en løsdriftsstald med sand i sengebåsene. Desuden skal gulvet være fast med dræn eller skridsikre spalter. Dette stemmer også overens med tidligere udenlandske undersøgelser. Indtil videre er det kun godt 10 procent af de danske besætninger, som har sand i sengebåsene.

 

God holdbarhed grundlægges tidligt


I amerikanske studier er der påvist en sikker sammenhæng mellem kælvningsalder hos kvierne og holdbarheden. Desto lavere kælvningsalder desto bedre holdbarhed. Hundyr, som har kælvet tidligt første gang, lever længere, har høj ydelse pr. levedag og høj livsydelse.

Men for at opnå en lav kælvningsalder hos kvierne, skal sundheden og tilvæksten hos både kalve og kvier være i orden. Undersøgelser har også vist en sammenhæng mellem høj tilvækst hos småkalve og mælkeydelse i første laktation.

Alt i alt er der således mange fordele ved at have god sundhed og høj tilvækst ved både kalve og kvier.

 

Definitioner

  • Levealder* (antal år): Koens levealder ved afgang.

  • Livsydelse* (kg EKM): Koens samlede livsydelse ved afgang.

  • Livsydelse pr. levedag* (kg EKM): Koens samlede livsydelse divideret med koens samlede levetid. Dette produktionsmål indbefatter således også koens alder ved første kælvning.

*I tallet indgår alle køer, som er døde eller slagtede i en nærmere bestemt periode. Ofte anvendes de seneste 12 måneder. Køer solgt til levebrug indgår ikke beregningen.

 

Hvad påvirker køernes holdbarhed?

  • Staldsystem

  • Pasningsniveau

  • Fodring

  • Sygdomspres

  • Priser på levedyr

  • Priser på slagtedyr

  • Over- eller underskud af kvier

  • Strategiske beslutninger, som for eksempel udvidelse af besætning osv.

  • Eksteriør

  • Avl

 

God holdbarhed

Fordele

Ulemper

Behov for opdræt falder, pga. lavere udskiftning

Ældre køer er ofte mere syge end unge køer

Ældre køer har mere mælk end unge køer

Flere goldkøer

Ældre køer har højere mælkeflow

 

Ældre køer har lettere kælvninger

 

Ældre køer har færre dødsfødsler

 

Mindre miljøbelastning

 

Øget forbrugeraccept, idet øget levetid kan være tegn på bedre dyrevelfærd

 

 

< Tilbage