< Tilbage

Sådan får du yversundheden i top og celletallet i bund18-06-2015 - 11:27

Af Kvægdyrlæge Kirsten Jepsen Borup

Hos Marcel og Marlies Jacobs er celletallet reduceret fra 385.000 til 53.000 ved at have gode daglige rutiner, rolige køer og ved vaccination af kvierne  

 

Kvoten er væk og mælkeproduktionen skal I top, men det skal yversundheden også. Der er flere økonomiske fordele ved at have en god yversundhed. Lavt celletal giver en højere mælkeafregning.

Færre yverbetændelser giver færre omkostninger til behandlinger og til tabt mælk. Samtidig er det påvist, at køer med lavt celletal producerer mere mælk. Til sidst kan køernes holdbarhed øges ved at sænke udsætningen på grund af dårlig yversundhed og højt celletal.

 

Hvad påvirker yversundheden?

Yversundheden påvirkes af flere faktorer, som alle skal være i orden hver dag. Foderet skal være ensartet og kvaliteten skal være i top, der skal være et rent og tørt miljø i køernes liggearealer, der skal være gode og ens rutiner ved malkning og malkeudstyret skal kontrolleres regelmæssigt.

 

Højensgaard

Hos Marcel og Marlies Jacobs ved Nibe, har der altid været stor fokus på, at køerne har et lavt celletal og en god yversundhed. De købte ejendommen med 100 Holstein køer i 2006, der på det tidspunkt havde et celletal på 385.000 og ca. 9000 kg EKM pr. årsko. I dag har de 140 årskøer med et geometrisk celletal på 53.000 og en ydelse på knap 10.500 kg EKM pr. årsko.

 

Ro og regelmæssighed

Køerne malkes 2 gange dagligt (kl. 04.15 og 16.15) og Marcel malker selv hver gang. Der bliver udfodret 4 gange dagligt, mens der bliver skrabet ned i sengebåsene. Herved er der altid frisk foder til rådighed og samtidig observeres køerne for brunst.

”For os er det vigtigt, at rutinerne i stalden er de samme hver dag også i weekenderne. Vi tænker meget på at have en rolig omgang med dyrene, for at undgå uro i stalden og stressede køer”. I stalden er halvdelen af sengebåsene med madrasser og den anden halvdel er sengebåse med dybstrøelse. Begge dele bliver strøet med savsmuld og desinfektionsmidlet Staldren.

 

Ved malkning rengøres yveret med papir, der bruges handsker og efter malkning bruges Valiant Barriere pattedyp. ”Omhyggelig malkning hver gang er vigtig. Vi er opmærksomme på at undgå tomgangsmalkning på de enkelte kirtler og undgå patteudtrækninger. Vakuumniveauet er sat til 38 kPa og aftagning sker ved 500 ml. Derudover fravælger vi tyre med en meget lav malketid, da vi synes det giver for meget mælkespild i sengebåsene”.

Ved afgoldning - ca. 7 uger før forventet kælvning - udtages mælkeprøver af de køer, som har haft yverbetændelse i laktationen eller har højt celletal på en kirtel. Efter sidste malkning goldbehandles køer med vækst på mælkeprøven og alle køer patteforsegles.

 

Vaccinerer mod yverbetændelse

I 2011 begyndte Marcel og Marlies at vaccinere alle kvier med Startvacc, der har en påvist effekt mod yverinfektioner med E. coli og Staph. aureus. ”Der var lidt for mange yverbetændelser i startlaktation hos 1. kalvskøerne. Efter at vi er startet med vaccination synes vi, at yverbetændelserne har kortere varighed og celletallet normaliseres hurtigere efterfølgende. Vi mener ikke, det er nødvendigt at vaccinere køerne, men ser det som en god forsikring af kvierne”. Der er desuden en fast strategi om at udsætte køer, som har haft yverbetændelse mere end én gang. 4 år med vaccination har været med til at reducere smittepresset betydeligt i besætningen. Det seneste år er der behandlet 8 køer for yverbetændelse og celletallet ligger konstant mellem 50.000 og 75.000 i løbet af året.      

 

Bedre økonomi med god yversundhed

Ved at sænke både celletal og antallet af yverbehandlinger er det muligt at optimere indtjeningen. I det følgende beskrives resultatet af en Sundhedsøkonomisk Analyse (SØA) i en gennemsnitsbesætning i forhold til ydelse, celletal, sundhed og reproduktion. På figuren viser de blå søjler den forventede ændring i dækningsbidrag (DB) pr. år ved at sænke celletallet med 50.000, halvere forekomsten af forskellige sygdomme samt øge inseminerings- og drægtighedsprocent med 10 procentpoint.

De grå søjler viser den forventede ændring i DB, hvis besætningen kommer på niveau med de 25% bedste besætninger inden for den pågældende parameter. De beregnede DB-ændringer er som udgangspunkt resultatet efter 5 år med ændring af den pågældende parameter. Ved forbedring af celletal og sygdomsparametre er den kortsigtede ændring i DB dog næsten lige så stor som på længere sigt.

 

I dette eksempel er der lavet beregninger på en besætning med 200 årskøer og en ydelse på 10.200 kg EKM. Celletallet er 245.000 og der foretages 31 yverbehandlinger pr. 100 årskøer. Ved at sænke celletallet til 195.000 og reducere antallet af yverbehandlinger til 16 tilfælde pr 100 årskøer, er det altså potentielt muligt at hæve DB med 178.000 (113.000 + 65.000) om året.

 

Ved sådan en analyse bliver det tydeligt, hvilke områder i stalden der er flest penge i at forbedre. Samtidig kan man beregne, hvor meget man må investere i at forbedre for eksempel yversundhed og celletal i besætningen.  

 Søjlerne viser den potentielle merindtjening ved at forbedre forskellige produktions- og sundhedsparametre i en dansk gennemsnitsbesætning. Udgangspunktet er et celletal på 245.000 og 31 yverbehandlinger pr. 100 årskøer.

10 anbefalinger fra dyrlægen til god yversundhed

 

Omhyggelig og ensartet malkning

 

Brug af handsker og pattedyp

 

Regelmæssig service og kontrol af malkeudstyr

 

Rene og velstrøede liggearealer

 

Faste daglige rutiner og rolig omgang med køerne

 

Kvaliteten og tilgængeligheden af foder er i top

 

Goldbehandling af relevante køer samt patteforsegling

 

Optimal goldkomanagement og goldkofodring

 

Sektionering ved problemer med smitsomme bakterier

 

Vaccination ved problemer med Staph. aureus eller E.coli

 

< Tilbage