< Tilbage

Læs det nye NYT !!05-02-2020 - 12:29

I det nye NYT kan du læse om

  • Ny kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen
  • TalentKursus for udenlandske medarbejdere
  • BasisKurser for udenlandske medarbejdere
  • Nyt vagtsamarbejde
  • Staldskole
  • Kursus for besætningsejere og fodermestre med Sophie Atkinson
 
Dyrlæger & Ko guldsponsor til Kvægkongres 2020
Igen i år har Dyrlæger & Ko valgt at være sponsor på årets Kvægkongres i Herning.
Samtidig vil vi være repræsenteret med en stand på kongressen.
Kom forbi til en snak og deltag i konkurrencen med spændende præmier.
 
Vagtsamarbejde med Torben Riis fra Han Herred
Vi har for nylig indledt weekendvagtsamarbejde med Torben Riis fra Han Herred Dyrlægerne.
 
Det betyder, at I få weekender om året, vil kunne få besøg af Torben på en weekendvagt.
 
Ny kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen  
120 malkekvægsbesætninger og 30 slagtekalvebesætninger får uanmeldt besøg af Fødevarestyrelsen i perioden februar til maj 2020.
Fokus er på korrekt brug af medicin samt tilsyn og behandling af syge og tilskadekomne dyr.
Kontrolkampagnen omfatter følgende områder
  1. Tilsyn med dyr
  2. Syge dyr og sygeboks
  3. Medicin
  4. Besætningsdiagnoser og anvisningsskemaer:
    1. Foreligger der besætningsdiagnoser og/eller anvisningsskema for alle udførte behandlinger?
    2. Særlig kontrol for ”Tilbageholdt efterbyrd” og ”Mælkefeber”
For langt de fleste besætninger vil et sådant besøg være uproblematisk, men vi vil alligevel gerne om nødvendigt hjælpe med at opfriske de generelle retningslinjer.
 
TalentKursus
TalentKursus henvender sig til udenlandske medarbejdere, som en udvidet del af Basis­Kursus. Medarbejderen bliver klædt på til at spotte sundhed, velfærd og eventuelle udfordringer i besætningen.
Spot the calf before the Vet
26. februar kl. 10 - 15

Stressfri og sikker håndtering af kvæg
4. marts kl. 10 - 15

Fodring med Mie Riis, velas
11. marts kl. 10 - 15
 
Reproduktion og hygiejne     
18. marts kl. 10 - 15                             
Den 4. marts underviser Sophie Atkinson. Hun er en af verdens førende eks­perter i at forstå signaler fra kvæg. Opgaver med optimal håndtering af dyr, f.eks. til klovbe­skæringsboksen, malkning osv.

Pris kr. 5.000,- pr. person inkl. forplejning.

Der ydes et tilskud på 1.500 kr. fra AMU

 
Staldskole ”Mere sundhed - Mindre antibiotika”
I staldskoleforløbet besøger vi alle deltagende besætninger to gange, med et skarpt fokus på sundheden og brugen af medicin.
 
Vores mål er starte mindst to staldskoler – en for økologer og en for konventionelle mælkeproducenter.
 
Vi forventer at
  • Du er klar til forandring
  • Du bidrager til møderne
  • Du får bedre sundhed og mindre medicinforbrug i løbet af få måneder
Som dyrlæger vil vi
  • Forberede mødet, sammen med den besætning vi besøger
  • Holde fokus og skabe en åben diskussion
  • Sikre opfølgning af beslutninger
  • Følge op på resultater og benchmarke besætningerne
Praktisk info Staldskolerne afholdes fra kl. 10-13 og forløber over halvandet år. Hver deltagende besætning bliver besøgt to gange.
 
Stressfri og sikker håndtering af kvæg
Kursus for besætningsejere og fodermestre den 3. marts kl. 9 - 15.
Sophie Atkinson, en af verdens førende eksperter i at forstå signaler fra kvæg og i at udnytte deres naturlige instinkter. Sophie underviser med en praktisk tilgang i færdigheder, der bidrager til bedre arbejdssikkerhed, mindsker farlige situationer og sikrer stressfri og rolig håndtering af dyrene.
 
Basiskurser
Vi er igen klar til at tage imod udenlandske og danske medarbejdere på de populære basiskurser.
Kalvesundhed og pasning
25. marts kl. 10 - 14

Yversundhed og malkning
1. april kl. 10 - 14

Reproduktion
15. april kl. 10 - 14






< Tilbage