< Tilbage

Nyt NYT10-10-2019 - 14:54

Læs det nye NYT. Her fortæller vi blandt andet om Julemødet 2019

Julemøde

Sæt X i kalenderen
Onsdag den 4. december

Vi glæder os til at byde jer velkomne til dette års julemøde, hvor Jeppe Søe holder et fantastisk foredrag om kommunikation og samarbejde på arbejdspladsen.

For Jeppe Søe handler det om, at vi respekterer hinandens forskelligheder – og lærer at kommunikere med hinanden, så vi undgår at opføre os som en abeflok.

Vi benytter også lejligheden til at fortælle dig lidt om alt det nye, der sker i praksis – ny viden, nye ansatte og om alt det spændende vi har i kalenderen i 2020.

Læs mere om Jeppe Søe her
 
Tilmeld
 
 

Basiskurser

Torben er igen klar til at tage imod udenlandske og danske medhjælpere på de populære basiskurser.

13. november kl. 10-14
  • Kalvesundhed og pasning
20. november kl. 10-14
  • Yversundhed og malkning
27. november kl. 10-14
  • Reproduktion
Kurserne er målrettet udenlandske medarbejdere og vi underviser på engelsk. Pris kr. 600 inkl. frokost. Tilbydes også som On-Farm kurser.
Tilmeld
 

Salmonella dublin – påbudt Veterinærrådgivning

Anne Købsted Nymand og Kirsten Borup er begge godkendt til at udføre påbudt veterinærrådgivning i bekæmpelse af Salmonella dublin.

De er godkendt af FVST ud fra høje faglige standarder og krav om erfaring på området.
Har du brug for en dyrlæge til påbudt rådgivning eller er du interesseret i en second opion i din Salmonella sanering, så snak med din dyrlæge om mulighederne for specialiseret Salmonella rådgivning.
 

Kursus i Kælvningsfeber og tilbageholdt efterbyrd

Den 25. november underviser kvægdyrlæge Torben Bennedsgaard i Kælvningsfeber og tilbageholdt efterbyrd.

Hvis du er ejer af eller er ansat i en kvægbesætning med Modul 2 aftale, kan du tage kursus i selv at behandle tilbageholdt efterbyrd med infektion og kælvningsfeber.
Den teoretiske uddannelse er en forudsætning for at kunne gennemføre den efterfølgende praktik i egen besætning og i sidste ende, opnå autorisation fra Fødevarestyrelsen.
Tilmeld
 
Efter den 1. november kan I igen få besøg af dyrlæge Maibritt Ranch-Nielsen.

Hun har været på barsel med lille Clara og den første tid kører hun på deltid, så familien kan vænne sig til hverdagen igen.
 

Ændring af overgang til vagt

Pr. 1. december 2019 ændres tidspunkt for vagttilkald.

Fremadrettet kan vagtdyrlægen tilkaldes fra kl. 16.00 og til kl. 07.00.
Mellem kl. 07.00 og 16.00 fortsætter vi som sædvanligt.
Det vil sige, at besøg der er bestilt mellem kl. 7.00 og 08.30 er til almindelig hverdagstakst, og besøg bestilt efter kl. 08.30 er mod et mindre tillæg.
Besøg bestilt efter kl. 08.30, men som først ønskes udført den følgende dag er naturligvis også til den lave hverdagstakst.
 

Regulering af priser
pr. 1. oktober 2019

Efter en periode på 1½ år uden prisreguleringer, har vi valgt at justere nogle af vore priser pr. 1. oktober 2019.

Vi har sigtet mod at lave et mere simpelt prissystem, med færre forskellige priser og hele beløb, så regningen bliver mere overskuelig.

På en række af vore ydelser, har priserne ikke ændret sig. Det gælder blandt andet rapporter.

Vi har fasthold den simple model, hvor der i vores rådgivningshonorar er inkluderet diverse ydelser:
  • recepter
  • oprettelse og ændring af besætningsdiagnoser
  • oprettelse og ændring af rådgivningsaftaler
  • forberedelse til sundhedsrådgivningsbesøg
  • telefonkonsultation 
  • hjælp til medicinregnskab
  • hjælp til DMS
  • indberetning af kliniske registreringer og velfærdsregistreringer i DMS
  • indberetning af velfærdsindsatsområder og handlingsplaner med mere til Fødevarestyrelsen
 

Kalender

13. november kl. 10-14

Basiskursus i Kalvesundhed og pasning

20. november kl. 10-14

Basiskursus i Yversundhed og malkning

25. november kl. 10-15

Kursus i Kælvningsfeber og tilbageholdt efterbyrd med infektion

27. november kl. 10-14

Basiskursus i Reproduktion og kælvningsmanagement

4. december kl. 18.30-21.30

Julemøde med flæskesteg, underholdende foredrag og fagligt nyt
 

Læs mere og tilmeld dig her
Fotograf Peter Viinberg
< Tilbage