< Tilbage

Kineserne slås med sygdomme, vi næsten har glemt12-08-2019 - 11:04

Kina: Trods gode rutiner med smittebeskyttelse og systematisk driftsledelse plages nye og meget store kvægbesætninger i Kina ag kvægtuberkulose, mund- og klovsyge og andre tabsgivende sygdomme, som er blevet udryddet i Danmark.

Artiklen er bragt i Magasinet Kvæg, Juli 2019.

 

Af dyrlæge og Ph.d. Torben Bennedsgaard og kvægfagdyrlæge Henning Rasmussen Dyrlægerne Himmerland Kvæg, Medlem af Dyrlæger & Ko

 

Store malkekvægsbesætninger skyder op overalt i Kina. I foråret var vi på besøg i tre af disse besætninger med hver 2.500 til 7.500 malkende køer.

 

Formålet var at rådgive kineserne om udfordringer som aborter, manglende topydelse og yversundhed. Trods udbredelsen af smitsomme sygdomme var det imponerende at se den systematik, som besætningerne arbejdede med. Med en høj mælkepris og stigende efterspørgsel er der udsigt til en voksende kinesisk mælkeproduktion.

 

Fra små-brug til stordrift

For 10 år siden foregik kinesisk mælkeproduktionen i små familiebrug, og mellemmænd opkøbte mælken og leverede den videre til mejerierne; i nogle tilfælde efter at have ’forbedret’ mælken ved at tilsætte melamin – et giftigt stof fra plastindustrien, der kan snyde måleudstyr til at vise et højere indhold af protein, end der reelt er i mælken.  Snyderiet blev afsløret, hvilket førte til en kæmpe skandale og store ændringer i Kinas mælkeproduktion.

 

I dag foregår en væsentlig del af produktionen i store besætninger med faste aftaler med et enkelt mejeri. En del af produktionen er kontrolleret af store selskaber, som driver adskillige bedrifter efter fælles retningslinjer.

De besætninger, vi rådgav på vores besøg, blev alle drevet af aktieselskabet China Modern Dairy, der har mælkeproduktion på 26 lokaliteter med i alt 260.000 dyr.

 

Sygdomme der er glemt i Danmark

Mens vi i Danmark gennem de sidste 100 år har udryddet en række af de mest tabsvoldende kvægsygdomme, trives disse i bedste velgående i Kina. Kvægtuberkulose, brucellose, mund- og klovsyge (MK), IBR og BVD findes overalt og må til stadighed kontrolleres.

 

Mens MK, IBR, BVD og brucellose kan kontrolleres rimeligt effektivt med vaccination, er kvægtuberkulose (TB) en stor udfordring. Skarp aldersopdeling i de tre besætninger, vi besøgte, syntes at kunne kontrollere TB hos kalve og ungdyr. Men når dyrene blev indlemmet i ko-flokken, var problemerne tydelige. I alle besætninger så vi køer med alvorlig lungebetændelse, og over 10 procent af de voksne dyr blev årligt behandlet for lungebetændelse.

 

Besætningerne står over for en stor udfordring med at begrænse denne sygdom. Og selv om det skulle lykkes at sanere en besætning for TB, vil der være stor risiko for at smitten kommer ind igen, da Kina stadig er lang vej fra at gennemføre kollektive bekæmpelsesprogrammer.

 

Smittebeskyttelse på kinesisk

Med udbredte smitsomme sygdomme og forhistorier med svindel med foder og mælk er evnen til at sikre smittebeskyttelse og kvalitetskontrol afgørende for at kunne sælge mælken som et kvalitetsprodukt. Smittebeskyttelse og kvalitetskontrol var da også en vigtig del af rutinerne i besætningerne.

 

Ved indkørslen til besætningen var der fodbade og kontrol af lastbiler, og både besøgende og arbejdere foretog fuldt tøjskifte ved ankomst til besætningerne. Forholdene svarede til det man ser i danske svinebesætninger.

Alle medarbejdere gik med mundbind - en ret normal forholdsregel i Kina, men i dette tilfælde måske også en foranstaltning for at beskytte medarbejderne mod smitte.

 

Trods disse forhold var der dog fortsat plads til forbedringer. Ligesom i mange danske besætninger var der f.eks. udfordringer med køretøjer, der kørte gennem gødning og efterfølgende blev brugt andre steder i besætningen, og løsgående hunde kunne bevæge sig rundt i besætningen.

 

Uopklarede aborter et stort problem

Et af de problemer, de kinesiske besætninger selv efterlyste løsninger på, var en meget høj forekomst af tidlig fosterdød og aborter senere i laktationen. I besætningen med de største problemer mistede 4 ud af 10 køer kalvene efter dag 50 i drægtigheden.

 

Vaccination for brucellose (også kaldet smitsom kalvekastning, udryddet i Danmark i 1962) havde reduceret forekomsten med 5 procent, men niveauet var stadig meget højt. Der er efter vores besøg igangsat en systematisk indsamling af prøver fra aborterne, men med en begrænset tradition for systematisk veterinær diagnostik i Kina tager det tid at finde årsagerne.

 

Flotte kalve

Kælvning, råmælkstildeling og kalvepasning kørte på skinner i alle besætningerne. Tilvæksten lå oppe omkring 1000 gram dagligt i de første to måneder. Den intensive pasning fortsatte i hele kviernes opvækst, og ved kælvning i 21 til 22 måneders alderen var kvierne store og veludviklede, helt parate til at indgå i mælkeproduktionen.

 

Trods besætningernes enorme størrelse går køerne i hold af 100 til 200 køer. I starten af laktationen er de opdelt efter kælvningstidspunkt og alder. Senere opdeles der i højt og lavt producerende. Det betyder, at køerne i samme hold har kælvet inden for en uge. Dermed er det let at overvåge nykælvere, følge huldudvikling og lave systematisk reproduktion. Dette blev i høj grad udnyttet.

 

Mange data, få opgørelser

Mens vi i Danmark er vant til, at data kan udtrækkes på et øjeblik fra Kvægdatabasen, ligger data lokalt ude på gårdene i Kina. I alle besætninger blev der lavet meget detaljerede registreringer af kalvetilvækst, huld, sygdomsbehandlinger, reproduktion og afgange. Ydelseskontrol med celletalsmåling eksisterer dog ikke i Kina, men der var data fra malkeanlægget, så den enkelte kos produktion kunne følges.

 

En vigtig del af vores besøg var at synliggøre informationerne i disse data. I Dyrlæger & Ko har vi udviklet en række analyser til vores kvartalsrapporter, som har vist sig meget værdifulde til at finde mulige forbedringer i en besætning. Ved ihærdigt arbejde ved computeren blev de kinesiske data forvandlet til tabeller og grafer svarende til en række af disse analyser.

 

Det var tydeligt, at de flotte kælvekvier og ældre nykælvere tabte alt for meget huld efter kælvning og ikke nåede den forventede topydelse. Det var også muligt at beregne tabet af ydelse ved en række sygdomme, især lungebetændelserne, hvor tabet var over 1.000 kg mælk pr. ko. Vi fik også belyst de tidspunkter, hvor abortrisikoen var størst. Således tabte 10 procent af køerne kalven i dagene omkring afgoldning.

Med det store antal køer og de mange registreringer vil det være muligt at følge forandringerne med stor sikkerhed.

< Tilbage