<

Nyt NYT12-03-2020 - 12:24

I denne udgave af NYT kan du blandt andet læse om:

NYHED Praktisk klovkursus for øvede

Kursus i praktisk klovbeskæring 

1. For nybegyndere og let øvede

22. april kl. 9.30 – 15.00
på Nordjyllands Landbrugsskole

Vi gentager det populære kursus i klovbeskæring og har skruet helt op for ekspertisen.
Underviser er nemlig en af Danmarks mest anerkendte klovspecialister, Nynne Capion, dyrlæge og lektor ved Københavns Universitet.
Kurset foregår i værkstedet med rigtige ’koben’ fra slagteriet. De afskårne ben repræsenterer mange eksempler på klovproblemer, som kan bruges konstruktivt i undervisningen.
Nynne Capion holder oplæg, hvor hun gennemgår de mest hyppige klovlidelser samt gennemgang af principper for forebyggelse.

NYHED !!! 

2. For de øvede

23. april kl. 10 -15 Tinghøjgård Arden A/S
Her skal vi stalden og arbejde med levende dyr. Vi bygger videre på de teknikker du allerede bruger i hjemme i besætningen.
Du bliver opdateret med den nyeste viden indenfor klovbeskæring og behandling af klovlidelser.
 

Gratis abortundersøgelser i 2020

Ordningen omkring gratis abortundersøgelser fortsætter i 2020. Det betyder i praksis, at Fødevarestyrelsen betaler udgifterne til obduktion af abortfostre.
Udover obduktion undersøges forstrene for diverse bakterier, virus og svampe. Blandt andet undersøges for sygdommene bruccellose, BVD og neosporose. Der er dog også abortfremkaldende sygdomme, som der ikke undersøges for. Det gælder blandt andet Q-feber, Schmallenberg og Leptospira.
 

Staldskole ”Mere sundhed - Mindre antibiotika”

I staldskoleforløbet besøger vi alle deltagende besætninger to gange, med et skarpt fokus på sundheden og brugen af medicin.
Vores mål er starte mindst to staldskoler – en for økologer og en for konventionelle mælkeproducenter.
 
Vi forventer at
  • Du er klar til forandring
  • Du bidrager til møderne
  • Du får bedre sundhed og mindre medicinforbrug i løbet af få måneder
Som dyrlæger vil vi
  • Forberede mødet, sammen med den besætning vi besøger
  • Holde fokus og skabe en åben diskussion
  • Sikre opfølgning af beslutninger
  • Følge op på resultater og benchmarke besætningerne
Praktisk info Staldskolerne afholdes fra kl. 10-13 og forløber over halvandet år. Hver deltagende besætning bliver besøgt to gange.
 

Basiskurser

Vi er igen klar til at tage imod udenlandske og danske medarbejdere på de populære basiskurser.
Kalvesundhed og pasning
25. marts kl. 10 - 14

Yversundhed og malkning
1. april kl. 10 - 14

Reproduktion og kælvningsmanagement
15. april kl. 10 - 14
Læs om BasisKursus her
 

Samarbejdet mellem Dyrlæger & Ko og Simherd fortsætter i 2020

Vi har igen i år valgt at indgå i et tæt samarbejde med Simherd A/S. Det betyder, at alle Dyrlæger & Ko praksis har adgang til alle typer af Simherd analyser.
Samtidig har vi valgt at fortsætte samarbejdsaftalen om løbende at efteruddanne vore egne Simherd eksperter indenfor Dyrlæger & Ko.
Er du interesseret i at høre mere om dine muligheder for at få udarbejdet en eller flere Simherd analyser, er du meget velkommen til at spørge din dyrlæge.






<