<

Nyt NYT Juni 201918-06-2019 - 13:27

Læs det nye NYT

 
 
   
 
   

Temaudgave

Fra 14. – 16. maj 2019 var der international IDF mastitiskonference i København, hvor flere dyrlæger fra Dyrlæger & Ko deltog

– i dette NYT får du ny viden herfra.

 

  • CNS - BEHANDLE ELLER EJ?
  • GOLDBEHANDLING - ALLE ELLER FÅ?
  • DET KAN IKKE SIGES OFTE NOK ...

Læs mere lidt længere nede i NYT


 

Sommerferie

I anledning af sommerferien lukker kontoret kl. 15 i ugerne 27, 28, 29, 30 og 31, altså fra den 1. juli til og med den 3. august.

 

Du kan selvfølgelig ringe til dyrlægen hele døgnet på tlf. 96 98 28 51. Mælkeprøver og lign. kan du aflevere i postkassen udenfor åbningstid.


 

En lille ny

Lørdag den 8. juni kom en lille dreng til verden.

 

Kvægdyrlæge Kirsten Borup og hendes mand Bjørn Borup fik en sød lille dreng på 3200 g og 52 cm.


 

CNS – behandle eller ej?

Blandt de interessante nyheder fra konferencen var nyt om betydningen af CNS-bakterier for produktion og forhøjet celletal.

Konklusionen på de mange internationale studier, der bliver lavet i øjeblikket er, at CNS i langt de fleste tilfælde ikke har nogen betydning – hverken negativ eller positiv for mælkeproduktionen.

 

Der findes mange forskellige arter af Koagulase Negative Stafylokokker, som tilsammen kaldes CNS. Af dem er der kun én art; Staphylococcus chromogenes, som giver længerevarende yverinfektion. Den kan også kan give forhøjet celletal, men dog ikke

så højt som Staphylococcus aureus.

 

Mange af de andre CNS-arter kan også godt give kortvarigt højt celletal, men det forsvinder ofte af sig selv hos de fleste køer

i løbet af 2 til 3 uger pga. koens immunforsvar.

 

Der kan altså godt være besætninger, hvor CNS kan give problemer med forhøjet celletal. Vi anbefaler, at man udtager

mælkeprøver af de ramte køer, og finder ud af, om det rent faktisk er er Staph. promobiles.


 

Goldbehandling – alle eller få?

selektiv goldterapi

Tidligere har man i mange lande goldbehandlet alle køer, men nu om dage er det ikke kun i Danmark og Norden, der er modstand mod den slags forebyggende anvendelse af antibiotika.

 

Et studie fra New Zealand viser, at hvis man bruger patteforsegler uden antibiotika, bliver > 85 % CNS, Strep. uberis og Coli,

som var fundet før goldperioden, helbredt af sig selv.

 

Det understreger, at der er god grund til at anvende antibiotika til køer inficeret med Staph. aureus og Strep. dys. og agalactia,

men når det drejer sig om dem, vi normalt kalder for miljøbakterier og langt de fleste CNS, så kan koens immunforsvar selv

håndtere dem i goldperioden. Man kan evt. beskytte og hjælpe koen med patteforsegler.


 

Det kan ikke siges ofte nok….

En præsentation af et dansk forskningsprojekt på konferencen viste, at ca. 50 % af de mælkeprøver, der blev indsamlet fra landmændene i projektet, havde vækst med ikke-yver-patogener, dvs. forureningsbakterier fra udtagningen, som ingen relation

har til yversundhed.

 

En korrekt udtaget mælkeprøve er grundlaget for korrekt diagnostik og rette behandling af koen:

Korrekt udtagning:

  • Rene hænder eller handsker

  • Grundig aftørring af pattespids med spritserviet eller vat med sprit på

  • Udmalkning af 3 – 4 stråler

  • Hold glas og hætte i den ene hånd (med hætten vendende nedad) og med den anden hånd malkes der ud i glasset       (ingen låg i munden!)

  • Glas holdes næsten vandret, dvs. patten holdes skævt, således at strålen kan ramme ned i glasset

  • Patten må ikke ramme glas eller låg

  • Indtil dyrkning bør opbevaring under 24 timer ske på køl, og over 24 timer på frost


 

Nyt ansigt fra 1. juli

Fra og med 1. juli har vi ansat Kvægdyrlæge Jesper Kjærgaard Davidsen som vikar. Jesper er uddannet landmand og har arbejdet med køer i Himmerland.

 

Jesper har allerede været rundt og hilse på forskellige besætninger, mens han lavede et veterinært projekt, hvor han kørte rundt med dyrlægerne og observerede de forskellige arbejdsgange og rutiner.

 


 

En dejlig dag

Fredag den 31. maj var alle i Dyrlægerne Himmerland Kvæg inviteret til bryllupsreception hos vores kollega kvægdyrlæge Lene Vinther Hansen og Michael Hviid Aarestrup.

 

Det var en fantastisk dag i kirken og hjemme i haven på Lene og Michaels gård, der var flot pyntet til den store dag.

KALENDER

Kimbrerskuet                                                                                                                                       

Denne gang finder du os i vante rammer, nemlig hos dyrene i stalden, hvor vi byder på lidt til ganen, en god snak og lidt sjov … som vi plejer

 

 

4. - 5. oktober

 

Julemøde 2019

Du kan godt reservere den 4. december. Vi holder julemøde med spændende indlæg for mælkeproducenter. Mere herom senere.

 

 

4. december

 

USA 2020 - studietur

Smag på det sydvestlige USA. Californien 10 dage - uge 9.

 

Læs mere om studieturen her

 

Februar - marts 2020

<