<

Slange fra mælkerobotten kan gøre kalvenes mælk sur25-03-2019 - 12:10

I besætninger med AMS system er der risiko for, at framalket mælk inficeres med bakterier i slange mellem robot og mælketaxa. Problemet kan ikke løses med pasteurisering, men med ombytning af vaske- og mælkeslange efter behov.

Artiklen er skrevet af kvægfagdyrlæge Michael Graves, Dyrlægerne Himmerland Kvæg og bragt i Bovilogisk februar 2019.

 

Slange fra malkerobotten kan gøre kalvenes mælk sur

I besætninger med AMS-system er der risiko for, at framalket mælk inficeres med bakterier i slange mellem robot og mælketaxa. Problemet kan ikke løses med pasteurisering, men med ombytning af vaske- og mælkeslange efter behov.

 

Gennem de sidste 10 år har mælketaxaer med pasteurisering vundet indpas på mange kvægbedrifter, og generelt har dette løftet kvaliteten af den mælk, som kalvene fodres med. Men en kombination af malkerobot og mælketaxa kan også være årsag til, at framalket mælk bliver sur, og kalvene får diarre.

 

Det opdagede jeg, da jeg for to år siden var ude i en besætning, hvor der var problemer hos kalvene. Vi gennemgik kalvene og fodringen, og slutteligt endte vi ved mælketaxaen.

Denne var blevet rengjort efter endt fodring 1,5 time tidligere, men da jeg løftede mælketaxaens låg, var det en umiskendelig duft af sur mælk, som strømmede mig i møde.

 

Årsagen til problemet viste sig at være den slange, som fører ned i mælketaxaen (se foto 1). Den var aldrig blevet skiftet, og på dens indervæg var der opstået et lag af bakterier og næringsstoffer fra mælken – en såkaldt biofilm. Den gode mælk blev altså podet med bakterier på dens vej mod mælketaxaen, og det påvirkede mælkekvaliteten i en meget negativ retning.

 

Udbredt problem i AMS-besætninger

Efterfølgende har jeg erkendt, at det ikke var et enkeltstående tilfælde, men er et udbredt problem i AMS-besætninger, hvor mælken bliver framalket gennem separat mælkeledning.

Når mælken først er dårlig, kan det ikke rettes op igen med pasteurisering. Og da det er 6 – 10 procent af den producerede mælk, der framalkes som råmælk eller på grund af antibiotikabehandling eller celletal, er problemet ikke helt lille.

 

Jeg er ikke i tvivl om, hvad et barn vil vælge først, hvis det får serveret et glas frisk mælk, et glas med sur mælk og et med vand. Ofte vil glasset med den sure mælk ikke blive rørt. Jeg tror ikke kalvene er ret meget anderledes. Så tænk over hvilken kvalitet mælk, du serverer for dem. Det er jo kalvene, du skal leve af om tre år.

 

Løsning med ombytning af slanger

Heldigvis er der dog en løsning på problemet med biofilmen i slangen mellem robot og mælketaxa.

Ved mælkeledning 2 på Lely AMS er der monteret to slanger. Den ene bruges når systemet vaskes, den anden fører mælken til beholder, og denne vaskes normalt aldrig (se foto 2).

En mulighed kan være, at to identiske slanger med beslag monteres. Disse kan så byttes efter behov. Ved denne manøvre holdes begge fri for biofilm, og dermed reduceres muligheden for, at bakterier kan kolonisere sig og påvirke mælkekvaliteten negativt.

Det beskrevne eksempel er ved en AMS Lely besætning, men den samme fejl kan opstå i andre malkesystemer, hvor enten en mælkeledning eller framalkningssystemerne ikke rengøres tilstrækkeligt.

 

Mejerierne får jævnligt kimtallet vurderet hos Eurofins, og det vil derfor være oplagt at sende en mælkeprøve til Eurofins gennem mejeriet, til vurdering af kimtallet. Hvis det ligger højt, så bør der sættes en proces i gang, så problemet kan identificeres og fjernes.

 

Sørg for hurtig nedkøling

Udover biofilm i mælkeslangen kan et andet problem være kølingen af den framalkede mælk. En hurtig nedkøling hæmmer bakterievæksten og er derfor afgørende for at bevare mælkekvaliteten bedst muligt.

I AMS Lely uden mælkeledning 2 bliver mælken malket i en af de fire spande, der er monteret. En mulighed vil her være at bruge køleelementer. En liter frossen vand er i stand til at sænke temperaturen på 10 l mælk med ca. 33 grader. Jo større overfladeareal køleelementerne har, jo hurtigere vil mælken nedkøles.

Ved at sænke temperaturen vil eventuelle bakterier vokse langsommere, og dermed øges den periode, hvor mælken er af en acceptabel kvalitet.

 

Brintoverilte kan konservere mælk

På et seminar i USA for en del år siden blev jeg bekendt med, at brintoverilte aktiverer nogle enzymer i mælk, så den ikke bliver sur. Efterfølgende har jeg på vores laboratorium undersøgt bakterievæksten i mælk iblandet brintoverilte.

Jeg udtog en prøve af mælk fra en nykælvet ko. Herefter tilsatte jeg brintoverilte i forskellige koncentrationer og satte mælkeglassene i varmeskab ved 38 grader et døgn. De blev derpå undersøgt for, om der var bakteriel vækst. Forsøget var en succes, der var kun bakterievækst i prøven uden brintoverilte samt i de to svageste fortyndinger.

 

Flere undersøgelser nødvendige

Dette understøtter min erfaring med, at et glas mælk konserveret med denne metode er stabil, også ved stuetemperatur, og ikke bliver sur. Umiddelbart virker det til, at mælken er mere holdbar ved denne metode end ved pasteurisering (se billede 3).

Der er dog tre ting, jeg skal have undersøgt, inden det kan anbefales at konservere mælk med brintoverilte. For det første om der er nogen sundhedsskadelig effekt af brintoverilten i de fortyndinger, hvor den er effektiv.

For det andet om der nogen lovgivningsmæssige barrierer, som skulle hindre brugen.

Og for det tredje om bakterien, der er årsag til paratuberkulose, bliver hæmmet ved tilsætningen af brintoverilte.

<